Visionsmøde 9 søndag den 26. oktober 2025 kl. 13-18

Cirka 30 deltog i mødet som primært handlede om energi men også arealanvendelse.

De valgte emner var:
– placering af en vindmølle
– etablering af et energifællesskab
– grøn trepart og Nationalpark Smålandsfarvandet, og ”Min jord, din jord – vores ø” ved Kirsten Sydendal.

Vi så på de placeringer, som har været drøftet igennem de seneste par år. Tilbagemeldingen var, at en placering midt på Skalø var der størst tilslutning til, men at også den nordlige Skalø placering samt en placering på Skovnakken (nordspidsen af Fejø) kunne komme på tale.

Energigruppen er i kontakt med Andel om at skabe basis for etablering af et energifællesskab.

Næste møde er ikke planlagt endnu, men forventes at blive inden for perioden slut januar-medio februar.

Læs noterne fra møde 9.

o0o

Visionsmøde 8 den 29. juni kl. 13 til 16 

Lotte Rosenkilde, Christa og Malene startede med en IDOART (særlig involverende mødeteknik)

Derefter behandlede vi især den udarbejdede Energiplan for Fejø.

Vi talte også lidt om natur og landbrug, nemlig projektet om gendannelse af Storemosen.

Under bosætning fik vi et godt oplæg fra Simon Gerling (ejer af Landbolyst-grunden) samt Vagn med Fejø-tal for bosætning, jobs og pendlere

Øplanen er her:  udkast 2 til Øplan.

Læs noterne fra møde 8.

o0o
Visionsmøde 7 den 16. marts 2025 fik besøg af Søren Hermansen og Malene Lundén fra Samsø Energiakademi. De har erfaringer fra Samsø med bæredygtig samfundsudvikling, herunder med vedvarende energi og med at lave en visionsplan for Samsø, og ledte os godt igennem eftermiddagen med bl.a. følgende emner:
  • Hvordan drøfter vi visioner og energiplan på den god måde?
  • Hvad har de gjort på Samsø?
  • Placering af vindmølle – hvad er status herfor?
  • Udkast til energiplan for Fejø – hvordan drøfter vi den?
  • Hvordan får vi flere med?
  • Andre emner vedrørende Fejø

Læs udkast 2 til Øplan og udkast til Energiplan for Fejø

Øplanen har vi sendt ud tidligere, mens udkast til energiplan er blevet skrevet efter det seneste visionsmøde.

Læs noterne fra visionsmøde 7.

o0o

Den visionssætning som vi går ud fra er:

Hvad skal der til for at Fejø fortsat er et levende og attraktivt helårssamfund om 10-20 år.
Den er i tråd med det udsagn, som vi gik efter i 2014: Fejø former fremtiden.

Jo flere vi deltager, jo mere robust bliver visionsplanen. Jo sjovere er det også for os alle. Hvis du ikke har været med til de første møder, tænker du måske at det ikke er nemt at komme ind i næste møde. Sådan er det ikke. Vi har netop brug for nye synsvinkler – og jer der ser på forslagene med friske øjne.

o0o

Visionsmøde 6 den 2. februar 2025 arbejdede med energiprojektet:
– Hvordan kan vi oprette et energifællesskab,
– Indholdet i Fejøs energiplan,
– Hvor kan vi i givet fald placere en vindmølle på Fejø.

Læs noterne fra 6. visionsmøde, se oplægget om energifællesskab og se hele præsentationen fra mødet.

o0o

Visionsmøde 5 den 11. januar 2025 arbejdede med forslaget til visionsplan. Læs noter fra 5. visionsmøde.

o0o

Visionsmøde 4 den 30. november 2024 handlede om energi. Læs mere om energiprojektet her.

o0o

Vi havde Visionsmøde 3 i Fejø Børne- og Kulturhus den 17/11-2024. Læs referatet af 3. visionsmøde.
Efter de første 3 møder samlede vi input sammen til en skitse for visionspapiret.

o0o

Vi havde det andet visionsmøde for Fejø den 3. november 2024 kl. 10-13 på skolen. Ca. 15 personer deltog i mødet, og vi gik videre med tre emner. Læs referatet her og se slides fra Kirsten Sydendals oplæg.

o0o

Vi havde det første visionsmøde for Fejø den 28. september 2024 kl. 13-16 på skolen. Ca. 50 personer deltog i mødet, og vi kom godt i gang med en række vigtige emner. Læs referatet her og se plancher og slides.

o0o

Fejøforeningens bestyrelse kan kontaktes på email fejoeforeningen@gmail.com