Traditionen tro blev der afholdt Sankt Hans i Dybvig i søndags. Vejret var helt fantastisk, og omkring 100 mennesker var mødt op. Mange havde valgt at spise medbragt mad på havnen eller spiste på Cafe Dybvig.
Årets Heksepris blev uddelt med følgende ord:
Heksens pris 2019
Vi har modtaget rigtig mange gode forslag, og glæder os over, at vi på øen har så mange virkelig gode kandidater til prisen.
Heksens pris går i år til en særlig håndfuld frivillige, hvis store indsats ofte foregår i det skjulte. Det er dem der sørger for at fx området omkring vores kulturhus og sportshal fremstår pænt. Der bliver slået græs, og slået græs, og slået græs. Det er dem der dukker op i mørket når fyret på skolen går i stykker. De kommer når folk har brug for hjælp – til at løfte, transportere eller reparerer… De er en grundlæggende faktor for fællesskabet.
– Og de kommer altid uden forventning om andet end tak til gengæld. Alligevel sker det ofte, at vi glemmer netop denne gruppe frivillige i hverdagen, ganske enkelt fordi deres indsats som regel foregår i kulissen.
Flere af disse mennesker kan vi dog ikke helt sætte navn på. Vi har derfor valgt at tilegne prisen til Norman-brødrene som repræsentanter for denne gruppe. Det er svært ikke at nævne flere navne, men antallet har ingen ende. Kære Jan, Martin og Hans; I er velkommen til at samle nogle af dem I knokler sammen med. Giv hinanden et skulderklap, og en skål (…ja der er desværre kun 30 øl og lidt J)
Hermed en hyldest til alle dem der giver en praktisk hånd, når der er brug for det.
Tillykke med Heksens pris 2019 – Og tusind tak for jeres indsats.
Båltalen blev i år givet af havnefoged Steen Knigaard, læs den i sin fulde længe her under.
Fejø, Båltale 2019
Da jeg – for 1 uge siden – blev spurgt om jeg ville holde båltalen var jeg lige vågnet efter middagsluren, og svarede noget vigende.
De næste 20 minutter tænkte jeg frem og tilbage, og tænkte blandt andet på afdøde Mærsk Mc’Kinney der sagde – den der har evnen, har forpligtelsen.
Jeg ringede derfor tilbage og sagde ja til denne tillidserklæring.
Umiddelbart efter blev jeg ramt af en let rædsel over om mine evner ville række, og endnu mere over hvad jeg skulle sige.
Det første det faldt mig ind at sige noget om er, at jeg oplever at vores grundlæggende værdinormer er under stærkt pres. Det er der mange grunde til.
En af dem er det der er blevet kaldt finanskrisen, men som for mig at se udelukkende er opstået på baggrund af menneskers store grådighed og manglende lyst til grundighed, og Peter Straarup den tidligere administrerende direktør for Danske Bank skulle have haft et par ord med på vejen for at købe en irsk bank ingen andre ville røre med en ildtang, og efterfølgende sætte 36 milliarder kroner over styr på den konto. Den Danske Nationalbank holdt hånden under for at sikre at det hele ikke kollapsede.
Efterfølgende har både Nordea og især Danske Bank haft ørerne grundigt i maskinen i forbindelse med hvidvask sager.
Jeg tænkte også at sige lidt om, at HSBC, en af de største banker i verden der aktivt har hvidvasket Sydamerikanske narkopenge uden at det har fået følger for direktionen. Der er blevet indgået forlig i alle sager. Det amerikanske finanstilsyn har ikke haft lyst til at køre sagerne gennem retssystemet med deraf følgende ustabilitet i finansverdenen.
Jeg tænkte også at ville have løftet en pegefinger i forhold til Facebook der udover, at være en voldsomt styrende faktor i hele verdens forbrugsmønstre via deres enorme dataindsamling, nu også i samarbejde med finansielle institutter vil lave en ny krypto-valuta.
Billedet fra TV af Mark Zuckerberg der fortsat hævder blot, at ville bringe mennesker sammen har brændt sig fast i min bevidsthed til min store fortrydelse.
På de hjemlige linjer skulle politikerne have haft et los bagi for, at lave en centralisering af sygehuse, skoler, ja snart alle typer af institutioner, og for at have nedlagt et voldsomt antal psykiatriske pladser så de der har det sværest og ikke magter at protestere kommer under et ganske urimeligt pres. Samtidigt hævder de samme politikere, at de vil skabe større sammenhængskraft mellem land og by. Virkeligheden ligger desværre meget langt fra deres forblommede ord.
Det gør mig meget trist.
Jeg husker ikke om det var Storm P. eller PH der sagde det – udviklingen går af sig selv, men fremskridtet må vi kæmpe for.
Men så slog det mig, at alt det ville jeg undlade at sige, så det springer jeg over.
Det jeg så er nødt til at få sagt er, at det at bo og være på Fejø er en af de bedste opskrifter på sammenhængskraft og decentralisering jeg kan forestille mig – og så finder der alligevel lidt centralisering sted. Fejø’s 2 vandværker er blevet slået sammen til 1, men det er sikkert til at leve med for alle.
Nå, men jeg helt starter forfra.
På den anden side, er et udtryk der benyttes på Fejø.
Som indviet – når man har været her et stykke tid – ved man, at det betyder at man skal med færgen, og formentlig ikke længere væk end Nakskov eller Maribo – muligvis Nykøbing.
Er det længere væk, er situationen en helt anden. Så skal man ikke på den anden side, så skal man til Næstved eller København, eller et helt 3. sted, så finder der i højere grad en rejse sted.
Hvis man googler ’på den anden side’ får man umiddelbart 3 bud på det
På den anden side af vandet – det giver meget god mening
På den anden side af jorden – nej vel
På den anden side af Paradis – det sidste viser sig at være en bog skrevet af Noel Barber.
Hvis vi kigger på synonymer – altså ord der betyder det samme som ’på den anden side’, er der et bredt udvalg, her er blot nogle af dem –
alligevel, derfor, dog, endda, i det mindste, ligefuldt, imedens
Man kan måske mene, at det hele er noget snik/snak, og til det sidste – imedens – ville en veludviklet teenager formentlig sige –
AH HVAAD, som udtryk for, at det ikke lige er et ord der benyttes ret meget mere. Som pensionist vil jeg nok sige det samme, så det tror jeg godt vi kan mødes om. Det med at mødes og hvordan, kommer jeg tilbage til.
Hvis – eller når – vi tager på den anden side, må det vel betyde, at vier på den ene side, og det er vi nok heller ikke i tvivl om i dagligdagen her på Fejø.
Man kan måske trække den så langt som til at sige, at vi ER på siden, altså IKKE at vi ligger på siden, men er ’på den rigtige side’ som kontrast til ’den anden side’.
På den anden side af Paradis, som vi nu ved er en bog – KUNNE vi tolke på den måde, at vi – her på Fejø – er i Paradiset, og derfor er – på den anden side af paradis -, ja altså – desværre for de andre – udenfor.
Det er måske at gå meget langt det ved jeg, men lad det hvile et øjeblik som et tankeeksperiment, så kan vi vende tilbage til det senere.
Bålet og lyset fra ilden som vi inden længe skal stå omkring, og som jeg personligt synes er rigtig hyggeligt, det vender vi tilbage til senere.
Kongen Chistian den 4. –
Er kendt for at være retskaffen, endda from, og for at opføre et væld af historiske bygninger i København.
Han er berygtet for at være en politisk fantast, og drev Danmark ud i trediveårskrigen, der drænede landets pengekasse.
Herudover var han stærkt troende, havde et væld af koner og elskerinder og fik over 20 børn.
Det er også Christian den 4. der gav bålet en meget mørk side i en kort periode, da han indførte hekseafbrænding i 1617. De følgende 5 år blev størstedelen (hele 60 procent) af alle danske processer mod hekse afviklet. Omkring 50 mennesker måtte lade livet på bålet årligt.
Det med hekse vender vi tilbage til, men det med afbrænding af hekse vender vi IKKE tilbage til.
Jeg er klar over, at der nu står enkelte og tænker – det er meget vi skal vende tilbage til, og det er rigtigt – indtil nu er der
MØDES, PARADISET, BÅLET og HEKSE.
Om lidt vil vi tilføje glæde, så den kommer med på listen med det samme.
Angsten er dybt forankret i os som et livsvilkår, og har gjort at vi har overlevet. Det at kunne reagere hurtigt på udefra kommende fare, har gjort at vi som art har overlevet indtil nu.
Måske er det også denne angst der har gjort, at vi tidligere har jagtet og forsøgt at fordrive dem vi ikke forstod – eller det vi definerede som det onde -, eller dem der bare var eller er anderledes. Det sker desværre også i dag i hele verden fordi mennesker nu engang grundlæggende er som de er, og vi ser det i mange forskellige forklædninger.
Jeg kender angsten på det personlige plan, og det gør I sikkert også. Når vi bliver kærester, forældre, bedsteforældre eller i det hele taget elsker andre mennesker, så giver det en usigelig glæde, og samtidig gør det os sårbare, og – ja så går det at elske andre uvægerligt hånd i hånd med angsten for at miste dem vi holder af.
Der er også angsten for at miste nogle af de materielle ting vi alle omgiver os med, det kender jeg fra mig selv, og angsten for at miste arbejdet kender jeg kun alt for godt, og alene angsten for det ukendte kan være drivkraften til, at vi holder krampagtigt fast i alt det vi kender og har, og ikke tør slippe taget i alt det vi opfatter som sikkert.
Det er måske medvirkende årsag til, at så mange knokler på for, at bevare eller finde frem til et godt liv, og helst det perfekte hus, det perfekte familieliv, det perfekte arbejdsliv, de rigtige fritidsinteresser, den perfekte ferie og så videre.
Dem der er på nogle af de mange sociale medier, kan jo ved selvsyn spejle sig i bloggerne, lokkerne eller hvad de alle sammen hedder, og se hvordan det skal gøres, med alt hvad det indebærer.
Man KAN også vove at byde angsten trods, og kaste sig ud i et nyt liv med en ny dagsorden. Det oplever vi jævnligt sker på Fejø, og en stor og varm tak til alle jer der vover det.
På Fejø er vi så heldige, at der er plads til både at leve digitalt og/eller analogt som den enkelte lyster, og der kommer hele tiden nye mennesker til – i alle aldre – og med forskellige baggrunde og opfattelser af hvordan livet kan eller skal leves, og hurra for det. Det giver en stor mangfoldighed. Apro pros mangfoldighed er det også dejligt, at der er så mange forskellige nationaliteter der hver især byder ind med nye rutiner og måder at mødes på.
Nogle vil mene, at Fejø er paradis på jord, og det ER et privilegeret sted at bo, og samtidig få lov at være en del af et stort hjælpsomt fællesskab og mange ildsjæle. Et sted hvor man kan mødes i så mange forskellige sammenhænge, i et rigt foreningsliv, og ellers uformelt alle steder på øen.
Der er også kommet flere og flere steder at mødes hvor vi kan få lidt at spise og drikke, og jeg vil af hjertet ønske jer alle held og god vind med jeres steder.
De fleste på Fejø ved, at det nemt kan tage 1 time, at køre 2 kilometer. Man kunne tro at der var tale om langsom kørsel og spildtid, men det er der ingenlunde. Ofte har man fået 1 aftale eller 2 på plads på hjemvejen da man lige mødte rette vedkommende, og under alle omstændigheder når man hjem mere oplyst og afklaret end da man tog afsted
Det er også på Fejø, at der findes mange gode hekse – mennesker som gør noget særligt for andre og for fællesskabet, og på den måde er med til at skabe glæde og sammenhængskraft. Ja vi sætter endda så stor pris på heksene, at vi hver Sankt Hans kårer årets heks, altså en heks af den gode slags forstås.
Jeg vil sætte alle kræfter ind for at tøjle min angst, og lade mig glædes ved mødet med jer og lyset fra bålet om lidt.
Til sidst –
Husk at passe på hinanden, og husk at passe på dig selv. Det sidste er langt det sværeste.
Tak Fejø, og tak fordi I lyttede og god Sankt Hans aften til jer alle.
