Se Fejøs Ø-plan for 2016-2021.

Nu er det igen tid til at dyrke fællesskabet.

Vi skal hjælpe hinanden med at få formuleret Fejøs visioner. Udviklingsplaner kunne man også kalde det.

Baggrunden er, at Ministeren for landdistrikter har opfordret alle småøer til at gå i gang med ø-udviklingsplaner.

En anden årsag er, at der sker meget omkring os, og derfor bør vi med interesse for Fejø tale med hinanden om hvorfor vi vil i den ene eller anden retning. Og derefter hvordan får vi det til at ske.

Det er næsten 10 år siden der sidst blev lavet en visionsplan for Fejø, nemlig i 2015. Det er også et argument for at gå i gang med opgaven. Se den tidligere plan – Fejøs Ø-plan for 2016-2021.

To emner af stor og generel betydning for Fejø har været til debat i år, nemlig havmiljø og vores energiforsyning. Andre emner som er vigtige for Fejøs fremtid er bosætning, skole/børnehus, turisme, erhverv/arbejdspladser og selvfølgelig færgefarten.

Første møde bliver 28. september 2024 kl 13-16 i Fejø Børne- og Kulturhus.

Venlig hilsen,
Fejøforeningens bestyrelse