Visionsmøde for Fejø 28. september 2024 kl. 13-16 på skolen
Ca. 50 personer deltog i mødet
Formand for Fejøforeningen Anne-Grethe Laursen bød velkommen, og mødeleder Grethe Damon satte scenen – hermed var den gode tone sat.
Tidligere Ø-planer – hvad skete der med dem?
Anne-Grethe gennemgik resultaterne – hvad er gennemført og hvad har vi stadig at arbejde med – eller er tiden løbet fra nogle projekter. Konklusionen var, at det betaler sig/skaber ø-værdi at arbejde med visioner/planer.
De vedtagne visioner fra 2013 og 2014 kan ses på 2 slides her: Tidligere Visioner
Hvad vil vi med en ø-udviklingsplan?
Her lod vi deltagerne tale sammen 3 og 3 over temaet: Hvem vil vi gerne have der skal bo her om 10 år? Hvordan vil vi arbejde hen imod at skabe rammer for den/de målgrupper.
Nogle af udsagnene var:
– Fælles fodslag, øen og bestyrelsen vil nogenlunde det samme
– Gerne enighed om, hvor vi vil være om 10 år
– Hvordan sikrer vi at det bliver det gode liv og hvordan får vi dem med, som ikke er her?
– Mere natur og et børnesamfund
– Vidensdeling
– Det gode liv, hvor der er rammer til at vi kan få lov til at være specielle
– Være rummelige og have stærke relationer og et stærkt fællesskab
– En del af det gode liv er at vi har købmand, skole, læge, præst og bus
– Relationer kommer af fællesskab
Se også planchen her:
Gruppearbejde og plenum over valgte temaer:
- Færgen, infrastruktur og mobilitet
- Natur, landskaber, havmiljø og kysten
- Bosætning, fællesskaber og tiltrækning
- Erhverv og landbrug
- Turisme og havnene
- Energiforsyning
Forløbet var således, at der var to runder (så man kunne deltage i 2 temaer, hvilket der dog kun var få som gjorde). Der var et plenum halvvejs og der blev sluttet af med endnu et plenum.
Plancher fra gruppearbejderne 2-5 er her:
Nogle af de emner der kan arbejdes videre med er:
- Infrastruktur
– Bevare den gode infrastruktur vi allerede har på øen (og forbedre den når det er muligt):
Skolen, Købmanden, Færgen, Bussen, Lægen og Præsten
– Lokal hjemmepleje på Fejø
- Natur
– mere sammenhængende natur,
– flere stier,
– afstand ml. kyst og dyrket areal,
– oprydning af kyst (dæk, garn mv.)
- Bosætning og fællesskaber
– Anerkend de fungerende fællesskaber og vær opmærksom på behov for nye
- Erhverv og landbrug.
– Status med relativt store bedrifter, meget jord på få hænder. Få nicheproduktioner.
– Spørgsmål: Hvem skal overtage jorden? Ønske om små bedrifter. Unge skal have muligheden.
– Andelsgårde eller små familiebrug?
– Barriere er store investeringer
- Turisme og havnene
– Turisme for det enkle liv
– Transport/bus fra færgen i ferierne
– Hytter på nuværende genbrugsplads
- Energiforsyning
– Status på projekt Ren Energi for EU Øer med teknisk bistand fra EU blev præsenteret.
– Behov for mere vidensdeling om projektet. Det vil følge i møder. De kommende møder er hen over efterår/vinter.
Næste møder planlægges til
– søndag den 3. november kl. 10-13 (vision)
– søndag den 17. november kl. 10-13 (vision)
– lørdag den 30. november kl. 10-13 (energi)