Visionsplan for Fejø 2024 – på vej

Hvad vil vi med en vision? Hvem vil vi gerne have der skal bo her om 10 år? Hvordan vil vi
arbejde hen imod at skabe rammer for den/de målgrupper.
Nogle af ideerne er:
– Fælles fodslag,
– Gerne enighed om, hvor vi vil være om 10 år
– Hvordan sikrer vi at det bliver det gode liv og hvordan får vi dem med, som ikke deltager i
møderne?
– Mere natur og et børnesamfund
– Vidensdeling
– Det gode liv, hvor der er rammer til at vi kan få lov til at være specielle
– Være rummelige og have stærke relationer og et stærkt fællesskab
– En del af det gode liv er at vi har købmand, skole, læge, præst og bus
– Relationer kommer af fællesskab

Undervejs i processen havde formand for Sammenslutningen af Danske Småøer Kirsten Sydendal et oplæg, hvor hun tilkendegav, at med alle de nye tendenser der er omkring os, vil der komme en udvikling også på Fejø.
Helt overordnet har ejerskab af jord og bygninger stor betydning for Fejøs fremtid (både for
indbyggere, natur og landskaberne). Derfor er det vigtigt med et holistisk syn, der giver plads til
alle aktører.
Tillige blev Fejø Mosteri præsenteret af Katharina og Sidsel på visionsmøde nr. 3. Læs mere herom i noter fra visionsmøde 3.

Her er visionsplanens emner og delemner – de skal gøres mere robuste og konkrete. Der skal
arbejdes videre med dem.

Infrastruktur
Der skal arbejdes for at bevare den gode infrastruktur vi allerede har på øen (og forbedre den når det er muligt). Det er især Skolen, Købmanden, Færgen, Bussen, Lægen og Præsten. Hvordan forstærker vi infrastrukturen. Kan vi lægge mere aktivitet i emnerne end vi har i dag.

Købmand: Så længe vor nuværende købmand (Henrik Hesselberg) er her, er tilfredsheden meget stor. Når Henrik ikke vil mere, er ønsket, at butikken kan sælges til en ny købmand. Måske kan vi hente inspiration i de nye hybridbutikker (som har reduceret åbningstid og til gengæld er døgnåbne for registrerede kunder som kan betjene sig selv) – der vil mangle meget! Apotek, Brænde, Olie, Bibliotek, Post osv. Hvordan kan vi hjælpe med til, at der fremover vil være en købmand på øen. Kan vi købe mere hos købmanden

Bussen – fungerer fint på skoledage, men om sommeren mangler den. Hvordan kunne der komme økonomi til det? Bus a la Omøs traktorbus?  Et ønske er, at Fejøbussen i skoleferieperioderne kører med en udvidet køreplan end hvad der nu er gældende, især i perioden med turister og arrangementer.
Skolebus og ledsagelse af børn til Nakskov – det har vi ikke lige en løsning på. Transport af
skolebørn til og fra Stenoskolen skal sikres.

Lokal hjemmepleje på Fejø. Her må en gruppe i gang med at undersøge muligheden og lave en
plan.

Turisme – udlejere af mange slags er der. Kan shelters suppleres med små hytter fx på nuværende genbrugsplads – det kan der arbejdes med. Turisme for det enkle liv.

Natur & landbrug
Arealomfordeling blev drøftet ud fra flere synsvinkler.
Status er at der er relativt store bedrifter, meget jord er på få hænder. Der er få
nicheproduktioner.
Der er en forventning til, at der vil ske noget på området.
Trepartsaftalen er på vej og fokus på bevarelse og udvikling af natur vil være en del af det, der skal arbejdes med.
Mon lodsejerne-landmændene vil afgive/sælge noget af deres jord? Det forventes umiddelbart, at lodsejerne ikke vil sælge, og hvis det kommer til at ske, skal der være en kompensation. Der skal være noget i det for landmændene.
Vi drøftede flere eksempler på hvor arealfordeling (og opkøb ved fx fonde) har fundet sted, og
hvordan det har givet noget tilbage til naturen.
Herunder er der et ønske om at finde en løsning til at få udyrket jord 10-20 meter fra kysten. Det vil betyde at der ikke bliver sprøjtet til vandkanten, og at der kan blive en mulighed for i større grad at færdes i de kystnære områder.
Hvordan mon landbruget på Fejø ser ud om 10 år, og hvad kan vi gøre for at påvirke det i retning af større diversitet?
I udgangspunktet ønsker vi ikke udenøs ejere, da risikoen er, at jorden bliver lagt ud som
blomsterbrak og at det medvirker til affolkning af øen.
Vi ønsker flere, mindre landbrug. Her er Katharina og Sissel et godt eksempel.
Fejø skal være opmærksom på om der er lodsejere (store som små) der gerne vil sælge jord i
fremtiden.

Vi skal afsøge muligheder for, om fonde kan opkøbe jord til brug for enten natur eller småskala-landbrug. Vigtigt at vi kender til alle de måder, hvorpå man kan kompensere ejere af jord. Anerkendelse af boligejere og lodsejeres ejendomsret er en forudsætning for arealombytning/salg.
Der sker mange forandringer i landskaberne i de kommende år overalt i Danmark pga. grøn
trepart, grøn omstilling osv. Her må Fejø ikke være bagefter. De muligheder, der er for at Fejø som helhed kan nyde godt af forandringerne, skal udnyttes. Uden at nogen føler sig ”kørt over”.
Det er en vanskelig omstilling, som kræver dialog og respekt for hinanden. Men også noget som
kan bringe en god udvikling til øen. Klimaskovfonden er en offentlig organisation som kan
medvirke til at købe jord og plante natur og der er andre fonde og finansieringsmuligheder. Den grønne trepart med udtagning af lavbundsjord.
At lade vandet overtage Storemosen igen passer fint ind her.
Der er mange jordejere som gerne vil gøre noget for naturen. Fx har Thomas en brakmark ved
Kagevig med sjældne orkideer.
Der er et ønske om flere stier, og måske også cykelstier
Der er et ønske om oprydning af kyst (dæk, garn mv.)
Ønske om små bedrifter. Unge skal have muligheden. Her er det en barriere med store
investeringer. Er andelsgårde eller små familiebrug en mulighed?

Der skal laves et stort kort over øen for at få styr på hvor mulighederne er. (Niki undersøger)
Dialogmøder med store jordejere om de kan lade områder blive til natur. (det gør bestyrelsen)

Marked på Fejø for at sælge lokale produkter – et sted, synlighed.
Overskud fra energiprojekter kan måske bruges til jordkøb.
Foredrag om jordbrug i kontakt med naturen, permakultur, skovhave. Der er måske mange som ikke kender mulighederne.

Bosætning
For Fejø er det et fokuspunkt at have et robust helårssamfund.
Det er en bekymring, at mange ejendomme går ud af helårsboligmarkedet. Her er fleksbolig-
ordningen en væsentlig trussel. Det tæller også, at der med opkøb af landbrugsejendomme ofte
sker det, at stuehusene kommer til at stå tomme og måske forfalde.
Der er behov for flere lejeboliger på Fejø, og trenden generelt er hen mod mindre boliger. Måske kan der støttes op om boligbyggeri på Landbolyst-grunden.

Centret er et eksempel på et sted på Fejø med flere mindre boliger.
Der er fonde og andre, som støtter op om boligbyggeri/-bevarelse, fx AlmenR og Community Land Trusts (CLT). Måske kan Fejø-Fonden udvikles til at omfatte opkøb af ejendomme med henblik på udlejning.
Der bør være fokus på at bevare boliger fremfor at bygge nyt.
Kommunikation om øens ve og vel bør have et øget fokus til omverdenen for at øge bosætningen:
Der skal vises øboere med deres liv og kultur. Og det skal være et ærligt billede heraf. Man skal
være lidt robust for at kunne bo her.

Fællesskaber. Vi ønsker mangfoldighed og rummelighed i fællesskaberne. De skal være mere
synlige De fleste er åbne og nogle er lukkede. Anerkend de fungerende fællesskaber og vær
opmærksom på behov for nye

Arbejdspladser og pendling. Der er flere arbejdspladser på Fejø nu end for 10 år siden. Her er
arbejde inden for frugt, landbrug, bosted og pædagogik.

Hvordan tiltrækker vi nye beboere?
Flere videoer a la regionens lægevideo
Skolens branding
Personlige relationer betyder noget. Gerne flere åbne ”drop in hvis du har lyst og deltag med det du har mulighed for”-fællesskaber. Vi vil gerne understøtte at vi har forskellige behov og
forskellige muligheder for at deltage og bidrage.
Personlige relationer og interessefællesskaber har betydning for ønske om tilflytning, det vil vi
gerne understøtte.
Eller interesse for fællesskaber – som fx Helbredende Have der nok har tiltrukket 40 beboere til
Fejø. Fællesskaberne skal være mere synlige.
Et ærligt billede af Fejø i form af ø-portrætter som tidligere.
Deltagelse. Synlighed af arrangementer.
Velkomstarrangementer, kontaktpersoner.