Fra Sevilla i Spanien til Smålandshavet i Danmark

Par flyttede fra Sevilla til Smålandshavet: “Fejø er perfekt for vores børn”

Aguila og Raphael drømte om at flytte fra Sevilla i Sydspanien til København, men de endte på Fejø. Det har de ikke fortrudt. Øen er den perfekte ramme for deres børn, der går i skole og børnehave. Og nu drømmer Aguila om at forfine sine danskkundskaber og arbejde som fysioterapeut.

“Jeg havde aldrig sejlet med sådan en lille færge før,” siger Aguila Troncoso med et grin, da hun tænker tilbage på den første gang, hun besøgte Fejø.

Sammen med sin mand Raphael, der oprindeligt er fra Mexico, og deres to børn, Violeta og Gael, flyttede hun for to år siden til Danmark. De havde planer om at slå sig ned i København, hvor Raphael arbejder, men boligjagten bar ikke frugt. Og de endte med at leje en lejlighed i Nakskov på Lolland.

“Jeg var på biblioteket en dag og gik og talte i telefon, på spansk selvfølgelig. Pludselig henvendte en fremmed kvinde sig til mig. Hun var også fra Spanien. Vi faldt i snak, og hun fortalte, hun hed Daniela og boede på Fejø,” fortæller Aguila på engelsk.

Aguila vidste ikke, hvor Fejø lå. Og da Daniela inviterede familien på besøg, var hun lidt bekymret.

“Jeg tænkte: Wow, hvor langt væk er det? Man skal jo med færge og alt muligt”, siger Aguila, der er 42.

Aguila med sin datter Violeta på tre og søn Gael på seks. Aguilas mand, Raphael, arbejder i København. Parret har sammen lejet et hus på Fejø.

Denne lørdag er hun i Fejø Børne- og Kulturhus for at fejre øens udnævnelse til Årets Landsby 2018. Violeta og Gael, der i dag er tre og seks år, tumler rundt med de andre fejøbørn og giver den gas på en oppustelig rodeotyr, der midlertidigt er flyttet ind i et klasseværelse. Raphael, 43, er på arbejde i København.

Familien blev positivt overrasket, da de besøgte Fejø.

“Vi kendte ikke rigtig nogen i Nakskov, men herovre introducerede Daniela os til en masse fejøboere. Vi besøgte også skolen, og jeg tænkte, at Fejø er et helt vidunderligt sted,” siger Aguila.

Det blev til mange ture med den lille færge og besøg hos Daniela, og Aguila og Raphael begyndte at overveje muligheden for at flytte til Fejø. Gael havde udfordringer i børnehaven i Nakskov, da det stadig kneb med det danske, og han nærmede sig skolealderen.

“Det ville være perfekt for Gael at starte i skole på Fejø, da klasserne er ret små. Jeg talte med min mand om det, og vi begyndte at lede efter et hus herovre,” fortæller Aguila.

Parret fandt en rød murermestervilla på Herredsvej på øen og bor nu til leje. Familien har været fejøboere siden juni 2017 og tæller dermed med i den fine bosætningsstatistik, som øen kan bryste sig af. I 2017 flyttede 28 til Fejø, og i år er tallet allerede oppe på 30. Mere end 15 forskellige nationaliteter har deres hjem på øen. Aguilas nevø er også kommet til Fejø. Han arbejder ved Fejø Frugt, der er Fejøs største frugtplantage.

“Her er perfekt for vores børn,” siger Aguila, der i øjeblikket er hjemmegående. Hun er uddannet fysioterapeut og venter på, at hendes spanske uddannelse bliver godkendt i Danmark. Når det sker, vil hun starte op som selvstændig – og gerne på Fejø.

Gael går i 1. klasse på skolen på øen, mens lillesøster Violeta går i børnehave. Begge børn er ved at komme efter det danske. Aguila går på sprogskole, og hun fik startet et sproghold op på Fejø i foråret. Hun går også til linedance på øen, for man lærer bedst et nyt sprog ved at komme ud blandt lokale, mener hun.

Familien fortryder ikke, at de rykkede deres liv op med rode og flyttede knap 3.000 kilometer nordpå. Men det var hårdt for Gael, der de første måneder savnede sit gamle hjem i Spanien.

“Det var en stor ændring i vores liv, da vi flyttede. Men vi traf et bevidst valg. Jeg vidste, det ville være godt for min søn på den lange bane. Og jeg håber, han kan forstå vores valg, når han bliver ældre,” siger Aguila og tager sin datter på skødet.

Og den lille færge? Den har ændret familiens liv på godt og ondt.

“Jeg havde aldrig troet, vi skulle bo på en ø. Vi skulle overveje en ekstra gang, om det ville fungere med færgen, for man er helt afhængig af den. Og nu kan jeg ikke skynde på børnene, uden de tror, vi skal nå færgen,” griner Aguila og fortsætter: “Men måske skal vi bare hen i skolen.”