Tekst og foto: Kirsten Murhart

Engang for længe siden før bankskandaler, Covid-19, håndsprit og aflysninger – ja, helt tilbage til slutningen af 1950’erne var Anne Lisbeth Petersen ansat som ”pige” på Fejø Alderdomshjem i et år.

Vi har skruet tiden tilbage og bedt Anne Lisbeth fortælle lidt om livet på datidens alderdomshjem. På alderdomshjemmet var der en snes beboere. De havde hver deres værelse med toilet og håndvask på gangen. Oppe ovenpå var der et badeværelse med badekar og et toilet. Det var ovenpå, at bestyrerinden havde sin private bolig.

Til måltiderne samledes man i spisestuen. Den blev brugt til flere formål, det var blandt andet her, den vellidte bestyrerinde, fru Rislev, ofte sad og læste op af avisen for beboerne.

Fru Rislev fik tit besøg af datteren, Rita, og de to børnebørn.

– De to små piger kom jeg helt naturligt til at beskæftige mig med, husker Anne Lisbeth.

Køkkenhaven
– Jeg var 19 år, da jeg blev ansat i maj 1957, fortæller Anne Lisbeth, der i dag er 82 år.

Hun blev ansat af bestyrerinden, og ansættelsen skulle endelig godkendes af sognerådet, der også havde lokale i bygningen. Desuden havde kommunekassereren kontor der, og ham skulle pigen servere kaffe for hver dag.

På alderdomshjemmet kom læge og sygeplejerske efter behov. Hvis en beboer lå for døden, blev der tilkaldt en vågekone fra øen.

Pigen på hjemmet arbejdede fra tidlig morgen til klokken 14. Så var der pause til ca. 16.30.

– Så sad man mest på værelset og broderede.

Anne Lisbeths arbejde på hjemmet omfattede blandt andet rengøring af de lange gange, madlavning og den store opvask. Hjemmet havde såkaldt konehjælp to gange om ugen. Det var kvinder fra øen, der blandt andet gjorde rent på værelserne.

– Jeg var også med udenfor i den store køkkenhave, hvor alderdomshjemmet dyrkede alt til eget brug.

– Der var kartofler, gulerødder, løg, rødbeder, salat, ærter og bærbuske, og især husker jeg, at der var mange jordbær. Jeg er selv vokset op på landet og vant til at tage fat, så jeg følte ikke, det var hårdt arbejde.

– Dengang var beboerne mere selvhjulpne, end de er på nutidens plejehjem. De var med til at lave mad, plukke bær, dække bord og mange andre ting. Der var blandt andet en beboer, som bagte to store franskbrød hver morgen.

Til alderdomshjemmet hørte hønsehus og en grisestald. En beboer passede hønsene. Der var to grise i stalden – den ene blev altid slagtet til jul. En enkelt beboer havde en masse undulater, de svinede til sidst så meget, at de blev flyttet i kælderen. En anden beboer var barber og havde salon i kælderen. Alderdomshjemmets indkøb blev foretaget efter tur hos øens seks-syv købmænd, to slagtere og to bagere, så alle fik deres del.

Her bag centeret var der dengang en kæmpe køkkenhave, hønsehus og to grise i den lille røde staldbygning

Gærklejner
Anne Lisbeth mindes, at der blev lavet god mad på hjemmet hele året, og op til jul blev der både lavet rullepølse, blodpølse og finker. Bagværk manglede der heller ikke. Der har duftet både af brunkager, vaniljekranse, jødekager og selvfølgelig af æbleskiver og gærklejner, som det hører sig til på Lolland og øerne. Beboerne fik også trillebolle-suppe – og selve juleaften var menuen helt traditionel med andesteg og flæskesteg, brune kartofler og rødkål.

– Hele året var de gamles børn flinke til at komme på besøg, og til jul mener jeg, at præsten kom og læste blandt andet juleevangeliet. Pyntet op var der også med julestads og juledekorationer.

Anne Lisbeth var der aldrig selve juleaften. Hun holdt jul hos sine forældre eller hos sine svigerforældre.

– Jeg kom til Fejø, fordi jeg havde lært min mand, Preben, at kende. Da hans forældre blev svagelige og gerne ville have ham hjem til fødeøen, var det på betingelse af, at der også skulle være arbejde til mig – og sådan kom jeg til alderdomshjemmet.

Parret købte flere og flere mindre jordstykker op og endte med at have ca. 12 tdl. med æbler, pærer og blommer. Ved Preben Petersens alt for tidlige død i 1994 var de begyndt at sælge fra igen for at kunne gå på efterløn.