Redaktøren får ikke ø-kuller

Tekst og foto: Kirsten Murhart

Det bobler på den firlængede gård på Herredsvej 214. Det bobler af energi, idéer, kærlighed til dyrene, naturen og øen – og ikke mindst bobler det af forventning til alt det, Anne og Torben Løvenstein er ved at sætte i gang på gården og de 2,4 tilhørende hektar.
– Vi havde ledt efter noget i lang tid, fortæller Anne. Betingelsen for at flytte fra Køge var, at jeg skulle kunne lide huset – og Torben beliggenheden, så vi kunne etablere vinmarker.
Da parret kom til Fejø, var de solgt. De kunne mærke helt ind i sjælen, at det var det rigtige sted. Torben havde på det tidspunkt dyrket vin i tre omgange og hentet flere udmærkelser, så nu skulle det være.
– Vi købte gården og flyttede hertil den 26. januar 2019 – og vi skal aldrig herfra, siger Fejøbladets ny redaktør.
Hun meldte sig til redaktørjobbet af flere grunde.
– Jeg har altid syntes, det vat sjovt at lave noget grafisk, indbydelser, undervisningsmateriale og alt muligt andet. Så er det også en rigtig god måde at lære øen og beboerne at kende på.

Hønseavl og vin
Anne Løvensteins store interesse er høns. Hun avler racehøns og udstiller. Det er blandt andet racerne: Brakel, dværgbrakel og antwerpener skæghøns. Desuden har hun kastet sig ud i at være biavler.

– Det er så hyggeligt. På øen har jeg fundet fæller, og så mødes vi og smager hinandens honning. Det er sjovt at opleve, hvor forskelligt honning kan smage på så lille en ø.

Blandt beboerne på gården finder man også to wallisergeder, levegæs, hvor kun afkommet bliver spist, fire katte og hunden Falco på 14 år – der er af den japanske race shiba og lidt døv.
– Jeg har haft høns, siden jeg var barn. Sommeren går med at udvælge de høns, der skal udstilles om vinteren. De høns, der ikke er gode nok, kan vi jo spise, men jeg kan stadig ikke hugge hovedet af en høne. Det må jeg bede min mand om.
På den 150 år gamle gård er der nu ryddet gamle træer og masser af brombær, så der snart kan plantes vinstokke. Planen er at plante 5000. Fra stuehusets terrasse bliver der så både havudsigt og udsigt til vinmarken.
– Jeg vil gerne lave mousserende vin på grønne druer og så nogle rigtig gode rødvine, fortæller Torben, der også gør sig i ølbrygning.
Han kan gå på pension om to-tre år, derefter skulle vinplanterne være så etablerede, at Fejø Vingård kan begynde at vise resultater.
– Drømmen er, at vi kan producere og sælge så meget, jeg ikke behøver arbejde så meget. Lige nu er vi for meget væk fra øen, og jeg ville ikke få ø-kuller af at være her hele tiden, fastslår Anne. Hun ville også være lykkelig for et arbejde på øen eller lige på den anden side af Ståldybet.