Af Lene Højer
Den 1. juni fyldte Ole Norman Petersen 90 år.
Ole er født og opvokset på Fejø. Hans fars familie stammer fra Rågø, hvor hans oldefar var storbonde efter datidens forhold. Han ejede al jorden på Rågø og Skaløgård. Oldefaderen fik 4 sønner, men ingen af dem havde dog lyst til at fortsætte livet på Rågø. En startede en cementfabrik ved Svendborg, en fik en gård i Østerby på Fejø og Oles farfar og en broder fik Skaløgård. De to ungkarle på Skalø havde både stuepige og kokkepige, og inden længe blev Oles farfar gift med stuepigen og broderen med kokkepigen.
Oles far var ud af en stor søskendeflok og de fleste af dem stiftede familie på Fejø. Derfor er Ole i slægt med mange på øen. Ole selv har to brødre. Frans lever ikke længere. Han boede sammen med deres mor, indtil hun døde som 100 årig i 2006. Den yngste bror Kaj bor i Brøndby.
Oles mormor var gift med købmand Ole Olsen, der byggede en forretning på Herredsvej 77 i 1905. Morfaderen døde allerede i 1915. Mormoderen ønskede ikke at videreføre købmandsforretningen og fik indrettet Vesterby telefoncentral og posthus i lokalerne.
Tidligt i skole
Oles forældre boede sammen med mormoren frem til 1952, hvor de købte en gård i Nørreherred. Ole gik i skole i Vesterby og startede meget tidligt. Barndomshjemmet lå så tæt på skolen, at han kunne høre, når der var frikvarter. Så løb han hen og legede med børnene og blev ofte inviteret med ind og fik lov at sidde på bagerste række, indtil han selv startede rigtig i skole.
I årene 1949-50 var Ole soldat i København. Efter soldatertiden var han karl hos slægten på Skaløgård frem til 1952, hvor han hjalp forældrene, indtil broderen Frans kom tilbage til Fejø. I årene 1955-56 var han på Dalum Landbrugsskole. Herefter drev han i en periode jorderne tilhørende landbrugsskolen. Så fulgte 2 år som forvalter hos Alfred Hovmand på Frederiksminde i Fuglse.
Efter at have været bestyrer på en gård på Fejø købte han i 1958 gården på Herredsvej 143, hvor han fortsat bor.
I 1965 blev Ole gift med Grethe, hvis familie stammede fra Fejø og Holland. Grethes mormor var datter af en hollandsk skipper. Som ung pige var hun og hendes søster en vinter med på en tur til Danmark. På vej tilbage til Holland frøs skibet fast i isen ud for Fejø Kirke. Her lå det i ½ år. De to piger kom i land og blev tjenestepiger på to gårde på Storemosevej. Da isen brød op, sejlede de tilbage til Holland. Oles mormor var imidlertid blevet forelsket i en af sønnerne på gården og kom senere tilbage og blev gift med ham.
Ole og Grethe fik 3 sønner, Jan, Hans og Martin, der alle bor på Fejø. Grethe døde i 2000 kun 55 år gammel.
Løg Ole og løgtoppene
Hele livet har Ole beskæftiget sig med landbrug, frugtavl og grøntsagsdyrkning. I dag huskes han måske mest for gennem mange år at have dyrket løg. Det gav ham tilnavnet ”Løg Ole” og sønnerne ”De tre løgtoppe”.
Gennem årene har Ole været aktiv i mange sammenhænge på Fejø. Han har blandt andet været træner for håndbold pigerne, været kasserer i Husflidsforeningen, været i bestyrelsen for roedyrkerforeningen, været formand for Vesterby Vandværk, været med i Arkivet og gennem mange år været med til at sælge frugt fra Pæreskuden i Nyhavn. I dag er han en trofast hjælper til Fællesspisningen.
Fiskeri og bådebyggeri har været og er fortsat en af hans store interesser. Siden 6 årsalderen har han haft egen båd. Det har han stadig. Siden 1992 har han været aktiv i Drivkvaselauget og er helst på havnen mindst en gang daglig.