Annette fortæller om Fejø – og om sig selv

Tekst og fotos: Vagn Kjær-Hansen

Annette Gry Svåbæk kom til Fejø fra Nykøbing i november 2019.

– Jeg havde købt huset på Brigetvej, og så stod jeg på øen med mit flyttelæs. Men der var et dejligt julearrangement på havnen i Dybvig, hvor folk sagde bare kom med. Der var rigtig hyggeligt i det gule pakhus. På den måde tog Fejø godt imod mig lige fra dag 1.

Annette er vant til at fortælle, synge og spille guitar. Hun har optrådt mange steder, og også på Fejø har vi haft glæde af hendes rene, klare sangstemme. Til juletræstændingen, til indvielsen af Aktivitetsområdet og ved andre lejligheder.

Nu har Annette kastet sig over Fejø Fortællinger. De fleste tirsdage og onsdage i juni og juli åbner hun sin have på Brigetvej 3 for gæster kl. 14-15. De får fortællinger fra Fejø og et par sange samt kaffe og kage for en halvtredser.

En Fiat 500 fyldt med frugt
På den første dag i juni var der ikke mange turister på øen. Det var ikke helt sæson endnu, så Annette benyttede lejligheden til at fortælle lidt om sig selv til Fejøbladet:

– Jeg har boet 20 år i Bandholm, og i 36 år har jeg været lærer på Lolland og Falster. Da det var slut kunne jeg flytte mig hvorhen jeg ville. Fejø har jeg altid kendt. Min mor solgte tøj herovre, og så gik jeg mannequin på Fejø med tøjet. Det var på Landbolyst som for lille mig var en helt anden og spændende verden. Vi kørte til Fejø i vores Fiat 500 og fyldte den med æbler og pærer herovre, for det sagde min mor var de bedste.

Annette var til Æblets Dag på Fejø i mange år, og for nogle år siden kom hun med til fællesspisning og mødte nogle fra campingpladsen. Hun besøgte dem og hørte om en campingvogn som var billigt til salg. Så blev den hendes sommerhus på campingpladsen. Men campingpladsen lukkede.

– Jeg talte med Conni om hvad der var af andre muligheder, og hun nævnte huset på Brigetvej. Mit svar var at jeg ikke skulle have noget hus og i hvert fald ikke en have, men jeg tog alligevel ud og så på det. Og da jeg stod her sagde jeg bare ”her må jeg bo”.

Fejø Fortællingerne kom til Annette, når hun talte med folk på øen. Hun har blik for historierne, som er allevegne hvor der er mennesker. Og nogle har mange fortællinger:

Oles historier og harmonikaen
– Jeg mødte Ole Norman, og han sagde at jeg bare skulle komme på besøg. Så det gjorde jeg og hørte om at leve på Fejø og fik så mange gode historier, at jeg bare måtte have endnu flere. En dag tog Løg-Ole harmonikaen frem, og sammen sang og spillede vi ”Fejøs pris”. Så lærte jeg den til mine Fejø Fortællinger.

– Den Helbredende have bad mig være vikar på en rundvisning af en busfuld gæster, som kom til Fejø. Der blev jeg kastet ud i det at fortælle om Fejø, og det jeg ville gerne gøre noget mere.

Derfor gik Annette i gang med at indsamle historier. Store og små, om fortid og nutid på Fejø. Om et levende lille samfund, som heldigvis er livskraftigt og hvor der fødes børn hvert eneste år.

– Jeg fortæller de historier, som jeg synes om. Dem som rammer noget i mig eller passer til noget jeg selv har oplevet. For mig er det noget personligt at fortælle. Jeg kan ikke bare remse en masse fakta op.

Derfor måtte Annette også cykle ud til marken hvor Fejøbægeret blev fundet i 1872, så hun kunne stå dér og forestille sig hvordan vikingerne for længe siden havde stået og gravet skatten ned for at gemme den for fjenderne. Ellers blev det for upersonligt at skulle fortælle om det.

Jennys barnebarn kom lige forbi
Fortællingerne fra Fejø blander sig hele tiden i Annettes liv:

– Jeg bor i Jennys hus, og i går kom der pludselig 2 cyklister forbi. Den ene var Jennys barnebarn Elin, jeg inviterede dem naturligvis indenfor. De fortalte at Jenny aldrig benyttede sit køkken, det var for fint til at bruge. I stedet havde hun et lille køkken i bryggerset. Hun gemte sine georginer i kælderen om vinteren, og det er også min yndlingsblomst som jeg har en del af.

– Jenny overtog huset her på Brigetvej, da hendes mand bageren døde. Hun havde et drivhus i haven, og her stillede hun nogle af møblerne fra bagerens fine stue. Blandt andet den stol kong Christian havde siddet i, da han kom på uanmeldt besøg på Fejø og i bageriet og fik kaffe i stuen. Men Jenny sad aldrig i kongens stol. Hun havde sat et kryds under den, så hun var helt sikker på ikke at sætte sig i kongens stol.

Hvis jeg lukker øjnene, kan jeg levende forestille mig Jennys drivhus her i Annettes have. Og det er netop hvad fortællekunsten går ud på, og det kan Annette. Virkeligheden og historierne væver sig sammen og giver Fejø liv.