Et link nederst i et nyhedsbrev fra boghandlen Plantarum førte i oktober 2006 Pernille og Poul Vejbo til Æblets Dag på Fejø, hvor de faldt pladask for Nylandgaard på Skovvej, der stod til salg. I dag bor de på Fejø med deres to børn, Peter på 7 og Nathalie 3½, og parret blev tilmed gift i Fejø Kirke sidste år.
– I 2006 havde vi ikke mulighed for at holde efterårsferie med børnene, så vi besluttede at lave en weekendtur et eller andet sted hen. Vi havde ikke noget konkret mål i tankerne, men pludselig faldt vi over et link allernederst i et nyhedsbrev fra Plantarum, som førte os til en omtale af Æblets Dag på Fejø. Slotte og herregårde og den slags kunne være spændende at se for voksne, men for to små børn på 5 og 2 år ville det være noget mere spændende at sejle til en ø og se æbler på alle mulige måder, fortæller Pernille.
Pernille og Poul, der kom fra Vanløse, navigerede hurtigt rundt på Fejøs hjemmeside og ringede op til Kai og Anita på Kernegaarden, men her var der optaget. Anita henviste så i stedet til Eva Følsgaard, som havde plads til familien fra fredag til søndag.
– Om lørdagen var vi ude for at se på Nylandgaard, som vi havde set under Huse til salg på Fejøs hjemmeside. Vi gik ind i entreen, videre gennem hver sit rum og mødtes i køkkenet. Så kiggede vi på hinanden og følte os bare så sikre. Vi havde set på 36 forskellige huse på Sjælland som ikke havde sagt os noget, men nu var mavefornemmelsen bare helt rigtig. Det var vi enige om efter få sekunder, fortæller Poul.
Resten af lørdagen gik ved Æblets Dag, og dagen efter var Poul, Pernille, Peter og Nathalie til spejdernes loppemarked på skolen.
– Vi sad og talte med bl.a. Lene (Støvring, red.), Sue (Upton, red.) og Anita, der understregede hvor vigtigt det er, at de folk der køber huse på Fejø, bor her helårs. Vi mærkede også klart hvor særligt velkomne vi var som forældre til to små børn, smiler Pernille og fortsætter:
– Lene, Sue og Anita fortalte med stor åbenhed om hvordan det er at bo her på øen. At alle dage ikke er solskinsdage og at vinteren kan være lang for nogle.
Det skræmte dog ikke Pernille og Poul, der flyttede ind på Nylandgaard 1. marts 2007.
– Fejøboerne tog rigtig godt imod os. I løbet af de første dage kom der tre og bød os velkommen. Nogle havde oven i købet gaver med. Hos købmanden mødte vi Anita fra Kernegaarden, der også bød os velkommen. Tænk at flytte til et sted hvor man reelt set er så fremmed, og så føle sig så velkommen, fortæller Pernille både undrende og glad, og Poul tilføjer:
– I de 32 år jeg har boet i Vanløse, har jeg ikke talt med så mange naboer og lokale, som jeg nåede at gøre det første halve år her på Fejø. Det har virkelig været en stor positiv forandring.
På spørgsmålet om hvordan det gik med børnene, svarer Pernille:
– De er bare faldet til. Peter turde ikke gå forbi næste hus og ind til naboen der hvor vi kom fra. Nu tør han cykle helt ned til pigerne på Skovgaard og forleden bad han mig ringe op til Patricks mor fordi han gerne ville lege med ham. Patrick er en stor dreng her fra øen, der går i 5. klasse på Lolland! Det synes jeg er helt utroligt. I det hele taget er det mit indtryk at børnene her på Fejø leger meget på kryds og tværs. Store og små. Piger og drenge. Der er en enorm tolerance blandt børnene.
2007 blev et begivenhedsrigt år for Pernille og Poul, for i juli (070707) blev de også viet i Fejø Kirke.
– Vi havde en rigtig dejlig dag. Mens Roskildefestivalen var ved at drukne i regn, skinnede solen her på Fejø. Det blæste, men solen skinnede. Vi havde en masse dejlige mennesker på besøg og det var herligt at have så meget plads at folk kunne overnatte både i huset og i haven. Kongelig operasanger Annette Simonsen sang solo i kirken ved vielsen. Jeg vidste ikke hvad hun ville synge, og så sang hun ”Så tag mit hjerte, men tag det varsomt”, en sang som jeg altid bliver så rørt over at høre Poul synge, når han som solist har sunget den til andres bryllupper, lyder det fra Pernille.
Deres udsendte var til globryllup i kirken og kan bekræfte at ikke et øje var tørt!
Ikke mange uger efter brylluppet blev Pernille kontaktet af Kim Roar, der fortalte at Æblets Dag i 2007 ikke ville blive til noget, hvis ikke han og Pernille tog fat. Om hun ville være med? Det svarede Pernille ja til.
– Kim stod for det praktiske og havde en masse kontakter på øen. Og jeg stod for planlægningen og det mere administrative. Det var meget underligt i starten. Hvordan skal jeg gribe og gøre i det her, tænkte jeg. Kai Winter var god til at hjælpe mig. Han foreslog at jeg gentog alt det som jeg selv havde syntes var godt som gæst året før, og at jeg oven i det føjede 2-3 nye indslag mere. ”Og så skal du benytte dig af den arbejdskraft der er på øen”, rådede han. Den gamle Æblets Dag-gruppe havde startet en masse op. Der lå to store markedstelte, skilte og meget andet, som bare var der. Det var mange ’gaver’ at modtage, beretter Pernille.
Æblets Dag forløb fint og flot, og Pernille, Kim og resten af holdet bestod med glans. Ingen fornemmede at en af hovedkræfterne bag Æblets Dag-arrangementet i 2007 ’blot’ havde været en fremmed gæst året før.
I dag regner Pernille helt bestemt at hun skal være med til at trække i snorene igen til efteråret:
– Æblets Dag var det, der fik vores øjne op for Fejø, og som har givet os den indholdsrige hverdag som vi og vores børn nu har. Hvis jeg har chancen for at give andre samme oplevelse, som vi fik for halvandet år siden, så ville det bare være super. Derfor kan man regne med mig igen i år, lover Pernille med fasthed i stemmen.
Poul er uddannet klassisk sanger og har indtil 1. februar været ansat i Danmarks Radios Kammerkor, hvor han har sunget tenor. Han stopper nu da han har nået pensionsalderen i koret. Stillingen har krævet 5-6 ture om ugen til DR-Byen i Ørestaden, og da Poul er blevet bedt om at deltage i korets næste koncertforløb, Beethovens 9. Symfoni, fortsætter køreturene en tid endnu. Poul synger desuden ved kirkelige handlinger i Avedøre Kirke. I Avedøre Kirke er det et børnekor der synger ved gudstjenesterne om søndagen, hvilket er blevet fejøboernes held, fordi det betyder at Poul kan kombinere jobbet i Avedøre med hvervet som kirkesanger i Fejø Kirke. Poul blev ansat i december 2007.
Pernille er indskrevet som fjernstudent på Sygeplejeskolen i Slagelse. Hver 3.-4. uge modtager man intensiv undervisning på skolen i tre dage kl. 9-18. Resten foregår som selvstudium og via Internettet via et lukket ’skoleforum’. I øjeblikket holder hun orlov, men genoptager studiet efter sommerferien.
På Nylandgaard har Pernille får, kaniner og høns, katte og hunden Jeff, og hun fortæller at hun er typen der nok er født 100-150 år for sent.
– Jeg synes det er utrolig interessant med landbrug, at holde dyr, haven, være selvforsynende osv., fortæller hun og understreger at den måde man omgås hinanden på her på Fejø, passer godt til hendes temperament og livsindstilling.
– Her på øen finder man lynhurtigt ud af hvis man har fælles interesser og så mødes man og har det bare rart sammen. Fx var jeg til Bjarnes (Madsens, red.) 50 års fødselsdag, hvor jeg kom i snak med Else Christoffersen fra Slettervej. Hun kunne en helt speciel strikketeknik. Det førte så til, at jeg og Hanne (graver, red.) en dag var ude hos hende og lærte at vævestrikke. Det spændende synes jeg er, at selvom vi er en ’ung’ familie med små børn, så kan det alligevel lykkes for os at komme i kontakt med folk her fra øen, som har boet her næsten hele deres liv. Det er slet ikke svært. Det er jo – i mine øjne – en guldgrube af informationer og historie, som man får adgang til på den måde.
Pernille og Poul var blevet advaret om at ”ikke alle dage er solskinsdage, og vinteren er lang for nogle”, men alt i alt synes de at ølivet lever mere end 100% op til forventningerne.
– Vi har fundet ud af at der sker enormt meget på Fejø både sommer og vinter. Man skal lede længe efter en lille lokal enhed i København, der kan matche alle Fejøs tiltag: spejder, Fejø Idrætsforening, skolen med alle dens arrangementer og meget andet, siger Pernille.
Eneste malurt i bægeret er, at huset i Vanløse ikke er solgt endnu.
– Men det skal nok ske. Det sker, når det sker, siger Pernille fortrøstningsfuldt.
Interview og foto: Kirsten Sydendal (Peter var syg, da vi fotograferede, og er derfor ikke med på billederne.)