Æblets dag. Arrangementet var også i år en stor succes, med deltagelse af ca. 2.000 besøgende.
Færgen Møn sejlede passagerer imellem Kragenæs og Dybvig. Dette er muliggjort med tilskud fra landdistriktspuljen i Erhvervsstyrelsen.
Forbedringer ved Vesterby Havn. Der er stillet forslag om to projekter, en høfde nord for færgelejet, så tangen ikke lægger sig ved stranden ud for campingpladsen og en (renoveret) stenmole syd for færgelejet, så der kan ligge lystbåde. Begge projekter kræver en større finansiering og deltagelse af Lolland Kommune og Havnelauget. Fejøforeningen følger projekterne.
Landbolyst. Bygningerne er i så dårlig stand, at der ansøges om nedrivning, dog ikke hjørnehuset og servicebygningen.
Fejø er Fin. I forlængelse af nedrivning af del af Landbolyst vil der blive arbejdet på – i samarbejde med kommunen – øget lokal forskønnelse på øen. Fejøforeningen følger projektet.
Sammenslutningen af Danske Småøer. Der er repræsentantskabsmøde i november, hvor Anne-Grethe Laursen og Kasper Tøgern deltager.
Ø-kontaktudvalget. Der har været god støtte på maillisten til vores tre kandidater.
Såfremt der melder sig flere, som er interesserede i at stille op som kandidater, vil vi foranledige afholdelse af et valg. Opstillingsfristen planlægger vi til den 7. november. Vi sætter opslag op og sender en mail ud om opstillingsfristen.
Ny hjemmeside og medier. Fejøbladets annoncepriser og bladkontingent, samt mulighed for turistrettede annoncer på hjemmesiden blev drøftet. Mediekoordinationsgruppen kommer med et oplæg til næste bestyrelsesmøde. Den nye hjemmeside fejoe.dk er lavet af Ann-Mai Hansen (via firmaet Octopus Branding). Arbejdet med oprettelse og opbygning af hjemmesiden, som blev igangsat og godkendt af den tidligere bestyrelse, er nu afsluttet og endelig godkendt af den nye bestyrelse. Det fremadrettede arbejde med vedligehold og opdatering af hjemmesiden vil blive udført på frivillig basis.
Borgermødet. Der kom mange gode ideer til projekter, og vi drøftede, hvad der kunne være basis for at sætte i gang. Der kommer et indlæg i Fejøbladet, hvor man kan læse mere om de mange ideer, og her efter vil der blive taget fat på mere konkrete initiativer.
Shelters på øerne. Der er lavet aftale om 2 shelters pr. ø (ved siden af hinanden), med et bookingsystem. Emnet kan fremadrettet tages op i Ø-kontaktudvalget til fælles håndtering af projektforløbet.
Juletræstænding afholdes lørdag den 25. november kl. 16, info følger på mailinglisten og hjemmesiden.
Brooptagning blev fastsat til den 27. oktober