Offentligt referat af bestyrelsesmøde 6.9.26 i Fejøforeningen

Til stede: Finn, Kelly, Lene, Vagn og Birgitte

Færgen
Borgermødet gik godt med mange fremmødte. Ros til børnefamilierne for at komme synligt mange og med plakater. Vagn sender vores indlæg på borgermødet som høringssvar, lægger det på hjemmesiden og maillisten, samt opfordrer alle til at sende høringssvar til kommunen.

Vaccination på Fejø
Regionen vaccinerer mod Covid-19 og influenza torsdag d. 22/10 kl.11-14. Alle over 65 kan møde op, eller hvis man har øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb. Annonceres i Fejøbladet og på listen. Der er begrænset antal vacciner, så kom tidligt hvis man er udsat eller ikke vil kunne vaccineres andetsteds.

Æblets Dag
Planlægningen ser ud til at køre ok, der er aftalt ekstra passagerer med færgefarten cirka kl. 9-15, men vi får ikke flere afgange eller gratis overfart for gående/cykler. Der er styr på teltene, inklusive at de kan lejes ud resten af året.

Nationalpark Smålands-farvandet
Der er stadig usikkerhed om projektet bliver til noget. Deres store rundspørge fortalte ikke nok om hvad nationalparken vil betyde for grundejerne, og desuden virkede linket i eboks-brevet ikke for alle.

Badebroen ved Sletteren
Vi sender ansøgninger til fonde om støtte til en ny badebro.

Planstyrelsen og LAG på besøg 14/8
De så udvalgte steder (Laust, Købmanden, Dybvig Havn, Hideaway) samt fik information om hvor vi gerne vil have lempeligere regler nær havet.

Hjemmesiderne fejoe.dk og visitfejoe.dk
Det er svært at holde informationerne opdateret på turiststeder o.l. fordi aktørerne ikke fortæller om ændringer. Rettelser kan sendes til kassererfejoe@gmail.com – husk at skrive præcis hvor på siderne der skal rettes.

Økontaktrådet
Alma mødtes med borgmester, udvalgsformand og kommunaldirektør 18/8, sammen med de to andre beboerforeningsformænd.
Her blev aftalt ændringer i forretningsordenen for Økontaktrådet. Heri indgår at kommunen informerer forlods, så dialogen bliver af bedre kvalitet. Normalt samme informationsniveau som politikerne modtager. Der kan rejses spørgsmål og forslag fra Økontaktrådet til byrådets repræsentanter i Økontaktrådet.
Der nedsættes en færgegruppe med 1 økontaktrod pr ø + 1 fra admin. Vi mener ikke det er den rette sammensætning, og ønsker at hver ø kan udpege den som har bedst styr på færgerne.
Jan Nielsen bliver i Økontaktrådet, og kommunen har spurgt dem som ikke blev valgt sidste år om de vil indtræde. Dorte Fløjgaard og Henriette Spandet har accepteret.

Trampestier
Der arbejdes på en ny sti fra Herredsvej til Kagevig.

Kunstudstillingen rundt omkring på Fejø
Mange har været positive, og den kommer måske igen om 2 år.

Næste møde
24/10-26 kl. 13