Om at være handlekraftig og selvstændig

Om at være handlekraftig og selvstændig

Karin Birkedal

Der er mange dygtige, selvstændige kvinder på Fejø. Deres udsendte mødes med en af dem, Karin Birkedal, på gårdspladsen på Solvang (Herredsvej 46) hvor hun smilende stikker hovedet ud af døren i hjørnet og byder mig indenfor. Karin er samboende med Lars Karlsson, og de har tilsammen 4 sammenbragte børn på 1½, 5, 15 og 17 år.

Karin er en driftig selvstændig kvinde med initiativ, ben i næsen og fart på! Hun har været selvstændig siden hun var 18 år og har prøvet lidt af hvert. Lige nu er hun midt i sit nye projekt… som garanteret ikke er det sidste hun starter op. De er i fuld sving med at istandsætte den tidligere lejrskole Solvang. Planerne med stedet er mange og rigtig gode, og Karin og Lars er midt i realiseringen af dem.

Fortæl lidt om din historie på Fejø:

Min historie starter tilbage fra jeg var 6 år, hvor mine forældre begyndte at sejle til Skalø fra Køge. Vi børn elskede at være på Skalø, og det var det sted, der stod øverst på ønskelisten, når mine forældres gamle Fejø-kvase blev lagt i vandet, og årets sommerferie skulle planlægges. Mine forældre forsøgte mange gange at få os overtalt til at tage andre steder hen, men nej, det skulle være Skalø!

På den måde følte jeg mig heller ikke som tilflytter, da jeg flyttede hertil for 7 år siden. Jeg ved godt, at det kan man næsten ikke tillade sig at sige, men jeg føler et tæt tilhørsforhold til Fejø, eftersom jeg har været her så meget som barn. Så da jeg så flyttede hertil som voksen, var det ligesom at komme hjem – her var den velkendte ro, og alle mine venner fra alle årene tilbage. Og naturligvis også fordi mine forældre havde boet her i noget tid. Beslutningen var egentlig ikke svær. Jeg havde en lejlighed, og havde egentlig ikke så meget lyst til at rende og betale til den, så jeg tænkte, hva’ søren… hvorfor ikke købe et hus på Fejø, og se om man kan holde ud at være her. Og det lykkedes jo så faktisk rimeligt godt (latter).

Det første år kørte jeg ind til min skønhedsklinik i Køge hver dag, men det bliver man jo lidt træt af, for det var jo ikke rigtig andet end arbejde, og så hjem. Egentlig tager det jo ikke længere tid at køre fra Fejø til Køge, end det tager at køre fra Køge til København, så det kan jo sagtens lade sig gøre, men det er jo alligevel mange kilometer. Så lokkede min mor (Birthe fra Marienlund, Skovvej 7, med de islandske heste, red.) lidt med at jeg kunne komme ned og være med i hendes virksomhed, en kursusvirksomhed for handicappede med PWS (Prader-Willi Syndrom) som er at sammenligne med narkomani til mad, som hun startede op for nogle år siden. Da jeg har været i den branche i mange år, og samtidig kunne tage mit massage og skønhedspleje med ind som et redskab for at hjælpe og løsne op for alle de spændinger m.v. der er ved et hurtigt vægttab, sagde jeg ja. Jeg var så med i min mors virksomhed i et års tid, og besluttede mig herefter for at starte op i samme branche, hvor jeg nu samarbejder tæt sammen med min mor. Det samarbejde fungerer fint, også selvom vi er i familie – det har aldrig været et problem. Man kan savne nogen kolleger lidt ind imellem, og at komme lidt ud, men det er så måske også en af årsagerne til, at jeg har givet mig i kast med mit nye projekt: Solvang. Her kan der måske være nogle andre udfordringer, samtidig med at man også skal blande nogle andre mennesker ind i det ind imellem.

Men i første omgang var vores primære grund til at købe Solvang at skabe et større ‘rum’ for den ene kursist jeg har i min kursusvirksomhed. At jeg måske kunne tage flere kursister ind som aflastning for andre kursussteder og institutioner, og at jeg har mulighed for at tilbyde at tage en fast kursist mere. Lige nu er vi ved at lave en ekstra lejlighed, med henblik på udvidelse af min eksisterende kursusvirksomhed.

Fortæl lidt mere om dine planer med Solvang

Ja, vi faldt jo pludselig over Solvang og købte det, fordi vi kunne se en masse nye muligheder for fremtidig beskæftigelse og som sagt udvidelse af min eksisterede kursusvirksomhed. De fleste kommentarer gik i starten på, at der var alt for meget at sætte i stand, og at det ville blive for uoverskueligt. Men der er jo ikke noget, jeg ikke selv kan lave. Det var noget andet, hvis det var taget det var dårligt, eller noget der var ved at falde sammen. Men det her kan jeg jo selv, og jeg syn’s det er sjovt. Lige nu er jeg godt nok lidt male-træt efter at have malet noget der ligner 600 m2, men så hjalp det lidt, at vi fik taget et ordentligt ryk med venners hjælp, så nu tager jeg det lidt roligt til efter pinse.

Mange spørger også, hvad vi vil med Solvang, og i starten var vi egentlig ikke helt sikre på det. Men det koncept vi mere eller mindre er nået frem til nu er, at i bungalowen vil vi drive min kursusvirksomhed, som er i tæt samarbejde med ‘privaten’ og med Marienlund, og derudover vil vi på selve Solvang have festsalen, som folk på øen kan leje til fester, kurser, foredrag eller andre ting, samtidig med at det skal være muligt for andre selvstændige på øen at leje sig ind og lave arrangementer. Køkkenfaciliteterne er i top, hvis folk vælger at benytte dem til deres arrangementer. Vi vil dog ikke gå ind og lave noget køkkenmæssigt arbejde, men udelukkende være behjælpelige med salen og lokalerne. Der vil også blive 12 dobbeltværelser, hvor der er eget bad og toilet. Med tiden vil nogen af dem måske blive slået sammen til minilejligheder, men lige nu står de som dobbeltværelser. Herudover er der et lille anneks, med 2 minilejligheder. Vi er i fuld gang med at sætte i stand, så der er nok at se til. Vi har ikke talt så meget om vores ideer på øen endnu, for det er vigtigt for mig at jeg kan stå inde for det inden vi slår dørene op. Det er nok også meget mit princip som selvstændig – jeg vil være klar. Det skal være sådan at jeg selv ville ønske at komme der. Og det er undervejs, men det tager stadigvæk tid. Der er ca. 1000 m2, der skal males både indvendig og udvendig, så det tager lige lidt tid endnu før det står færdigt.

Det er meningen at der skal kunne laves nogen gode arrangementer her, og folk er da også allerede begyndt at booke sig ind her i løbet af sommeren. Det syntes vi jo er meget positivt, eftersom vi jo netop ikke er begyndt at annoncere. Folk har bare hørt lidt om det og er kommet op, og har set at det faktisk allerede ser fint ud. Så folk er mere end velkomne til at komme forbi og se på forholdene, hvis de har planer om et fremtidigt arrangement, som vi kan være behjælpelige med.

Vi har en lille plan om at vi sammen med øens restaurationsdrevne virksomheder vil lave et eller to musikarrangementer om året. Flere af de andre har ikke den gode plads – det har vi, men til gengæld laver vi ikke mad. På den måde blomstrer samarbejdet, og vil bliver kolleger frem for konkurrenter. Det syn’s jeg generelt også at vi er gode til – rigtig gode til faktisk – at de selvstændige her på øen samarbejder godt. Da vi købte Solvang mødte vi da også et par kommentarer om at vi nu ville blive konkurrenter til Ny Kro og Clara Frijs, men for mig er der ikke noget der hedder konkurrenter – det hedder kollega. Det giver også et langt stærkere sammenhold – hvad skulle vi dog også udkonkurrere hinanden for?

Arrangementerne kunne f.eks. være en weekend hoppepuder, noget jazz, grill i haven og noget andet skægt. Og f.eks. bruge Fejø-bandet hvis de har tid.  Vi skal begynde at se lidt på det og have sendt nogen ting ud. Vi vil meget gerne have nogle grupper over, som måske kan komme over og have en dejlig uges ferie.

Vi vil gerne sætte nogen arrangementer i gang, og få de andre folk på øen, der kan noget, til at bruge lokalerne til deres arrangementer – nogen tilbyder måske et kursus under overskriften ‘Velvære og sundhed’, eller noget i den retning, for kvaliteterne er her jo. Og det behøver jo ikke nødvendigvis være mig, der laver det – det kunne lige så vel være Christine, der med hendes netværk, ville leje stedet en weekend til 20 kursister udefra. Man kunne lave et malekursus, eller andre weekend-arrangementer hvor folk fra Fejø kunne komme og være med uden at have brug for at sove der, og samtidig kunne der deltage folk udefra der så ville have mulighed for overnatning. Det kunne være sjovt hvis folk på øen kunne bruge det på den måde.

Jeg går så også i gang med at lave mit eget rum med tiden, hvor jeg så vil starte op igen med min skønhedspleje. Og det kunne jo også være i forbindelse med større helseaktiviteter i salen. F.eks. har Christine jo allerede et afspændingsgymnastikhold hver mandag fra 17-19 – og man kan stadig komme og være med. Hun er jo også en aktiv pige, der derudover er en meget dygtig massør.

Jeg syn’s det vil være en dejlig måde at bruge det her lokale på. Vi skal jo ikke selv have det op og køre på fuld hammer og sørge for at der kommer noget ind hele tiden – det skal bare være der, og folk skal have mulighed for at komme og bruge det. Vi har f.eks. lige haft et arrangement, hvor der kom 60 mennesker til buffet.

Det der også er sjovt her er, at der jo kan blive mulighed for nogle arbejdspladser på et tidspunkt. Jeg har i hvert fald slet ikke tid til at gøre alle de værelser rent, hvis der virkelig kommer run på. Godt nok er vi stadig i ombygningsfasen, så det bliver ikke lige med det samme, for i år kører vi bare stille og roligt, prøver det af, og får ligesom smagt lidt på det.

Men det vil jo være muligt, at få folk ind, der skal lave nogen ting. Der vil være rengøring og oppasning og sådan noget, så det kan da give nogen arbejdspladser. Men der bliver jo også mulighed for, at folk på øen selv skaber sig en arbejdsplads for en dag, laver nogen arrangementer og på den måde laver arbejdspladser til andre fra øen. Det ville være rigtig sjovt, hvis man kunne få folk til at tage nogen initiativer omkring sådan noget. Og når min kursusvirksomhed rigtig kommer op og køre, skal der jo eventuelt ansættes en dér…

Jeg kan jo godt lide at bruge de gamle ting, så borde bliver malet og stole ombetrukket. Godt nok tager det tid, men det sparer jo også en masse penge. Det er jo alt for dyrt bare at kassere det, der var, og købe nyt ind. Vi var jo heldige, at der var senge og en del gode ting, og det har jo været en stor fordel. Bare det at få ryddet op her har taget en masse tid og kræfter – f.eks. var der køkkenmaskiner til at lave mad til 200 mennesker.

Vi bruge også meget tid på at få lavet tingene så vedligeholdelsesfrit som muligt. Det tror jeg så til gengæld også godt kan betale sig. Man kan jo ikke bare ansætte folk til alt muligt, hvis man vil overleve, så hvor det kan lade sig gøre skal det være nemt at holde ved lige de næste år – ikke alt for mange besværlige ting. De kalder mig jo også ‘Malerklatten’ ude i byen, for lige gyldigt hvornår de ser mig har jeg maling et eller andet sted. Men det er sjovt at være med til at skabe det selv – det har jeg altid godt kunnet lide.

Jeg har hørt noget om et møde for selvstændige kvinder på Fejø – hvad er det for noget?

Jeg kom hjem fra ferie og så, at der lå en e-mail omkring selvstændige kvinder på Fejø, og at der faktisk var ret mange af dem herovre. Senere kom der så en mail, der inviterede til et møde, som jeg jo måtte op og se, hvad handlede om. Desværre var ikke alle repræsenteret, men det var dejligt at se, at der er den grad af initiativ, og at folk har fundet ud af, at der er andre muligheder end at være lønmodtager hernede – og der ER virkelig mange muligheder for at skabe sig en selvstændig virksomhed. Nu har jeg jo selv prøvet snerten af noget butik, og det kan sagtens køre rundt herovre. Hvis man gider at arbejde, og gider at tage initiativ til noget nyt og man måske er nogen stykker til at hjælpe hinanden, kan det sagtens lade sig gøre. Der kommer så mange mennesker udefra hele tiden. Du skal jo ikke bygge en virksomhed kun baseret på Fejøfolk, du skal bygge den lige så meget på dem, der kommer udefra, og finde ud af, hvad det er de gerne vil købe, når de er her. I gamle dage kan jeg huske, at der i Blommegalleriet var flere kvinder, der var gået sammen, og havde lavet en forretning (“Sofies Butik”, red.). Jeg er ikke helt klar over, hvorfor den stoppede, men det er da et smaddergodt alternativ, hvis folk har nogen selvlavede ting, at samle det sammen på ét sted. Det kunne da være en opfordring til folk, om at gøre det. Man hører jo også for tiden om, at folk starter lidt op her og der igen med små butikker – og det er da en god udvikling

Er styrken i det små?

Det kommer jo an på hvad du vil. Hvis du skal leve af det, skal du jo nødvendigvis ind og have en vis størrelse, hvorimod du sagtens kan køre det i det små, hvis det bare skal være et tilskud til din hverdag. Du skal jo også kunne lokke turisterne ind, når de kommer forbi. Der kunne jo sagtens være flere butikker på Fejø, når man tænker på, hvad der har været i gamle dage, og det tror jeg også sagtens, at vi kan begynde at bygge op igen.

I de 7 år jeg har været her kom der i starten ikke så mange nye folk, men i de senere år… jeg kan slet ikke følge med. Der kommer så mange mennesker, og det der jo rigtig dejligt. Også mange med børn. Så jeg vil mene, at der er grundlag for at starte nogle forskellige virksomheder op – og hvis folk så kan finde ud af at samarbejde om det, vil det jo være endnu bedre. En kombination af nye og gamle kræfter vil være rigtig godt. Der er utrolig mange af de nye tilflyttere, der kan noget kreativt – male, designe tøj og meget andet. Der er jo rigtig mange folk herovre, der kan noget i den retning, og det var jo også baggrunden for mødet blandt de selvstændige kvinder, hvor vi satte os ned og sagde: Er der noget, vi kan samarbejde om, er der noget, vi kan hjælpe hinanden med, hvor støtter vi bedst, hvor er det, vi har spørgsmålene henne.

Men jeg kan kun se, at udviklingen går fremad, og her er det så også vigtigt med tilflytningen, for at holde liv i de ting der opstår. Jeg syntes også, at folk er blevet rigtig gode til at bruge de ting, de har lokalt – det er jo nok også en betingelse for, at det skal blive en succes.

På mødet for selvstændige kvinder lavede vi også bl.a. et messeudvalg, som jeg har meldt mig ind i. Det er mest for at lave en dag, hvor alle selvstændige stod frem og viste hvad de lavede, hvem de var, hvad de kunne tilbyde osv. alt fra massage til salg af ting. Det er f.eks. mange forskellige behandlingsformer herovre – rigtig mange, der kan noget. Vi vil også gerne støtte op omkring nye selvstændige med svar på alle de spørgsmål der opstår; hvor kan man få den hjælp man skal bruge, hvordan griber vi det an, hvordan kommer man i kontakt med Told & Skat, hvordan kommer vi i gang m.v. Erfaringerne er allerede mange…

Hvis du komme i tanker om noget, der mangler på Fejø, hvad skulle det så være?

(lang tids stilhed)
Vi savner måske et sted at spise om vinteren – at der er noget at vælge imellem ligesom om sommeren. Jo, og så syn’s jeg måske også at der mangler det der kulturelle for de voksne.

Men det er du jo ved at råde bod på…

Ja, det er jeg jo ved at råde bod på (latter). Så kan jeg jo lave weekend pizzabar om vinteren (latter) neeeej….

Jeg har aldrig mødt et øsamfund med så mange forskellige foreninger – det er jo helt vildt! Der er jo virkelig mange arrangementer og den slags ting, og det syntes jeg er helt fint. Der bliver lavet rigtig meget for børnene, og det er også virkelig vigtigt, for ellers bliver her jo kedeligt at være. Men det er også vigtigt at lave ting for os voksne, f.eks. de kulturelle arrangementer. Det kunne man måske sige mangler. For vi skal jo altid over på den anden side, hvis vi vil høre en gang musik, og så kan det være svært at komme hjem igen. Det ville jeg i hvert fald selv være glad for, hvis der kom noget mere af.

Det bliver altså også utroligt lækkert at vi på øen snart får vores hal. Så mangler vi bare en bowlingbane. Men nej – vi bor jo ikke længere væk end at vi bare kan tage over på den anden side. Folk spørger mig også tit hvordan jeg kan holde ud at bo på en ø, men det tager jo ikke mere end godt 10 minutter, så er vi over på den anden side ikke, så man føler jo ikke ligefrem at man er isoleret fra tingene – det gør jeg i hvert fald ikke. Nu har vi jo i øvrigt fået en rigtig god købmand. Vi kan bare sige hvad vi vil have, og så får vi det jo.

Vi slutter interviewet af med en rundtur på et blomstrende Solvang, der går en spændende fremtid i møde.

Interview – Lene Støvring

2017-10-07T10:17:39+00:00