Fejø er en dansk ”Sydhavsø” med mere sol og lunere klima end resten af landet. Det er derfor, at Fejø er blevet til et vigtigt centrum for dansk frugtavl. Men der er meget mere end frugtavl på Fejø. Øen rummer også en række større virksomheder, som eks. bosted, svineavl, entreprenører og diverse landmænd og hånndværkere, som alle skaber vækst og arbejdspladser på øen. Rigtig mange kommer også til øen som selvstændige, eller vælger at starte op når de er her, hvor hjemmearbejdspladsen pludselig kan blive i skyggen af havens kastanjetræ. Der findes dog også en stor gruppe pendlere, folk som hver morgen tager færgen over for at køre til eks. Nakskov, Maribo og Nykøbing. En tur som sjældent føles lang, da sejladsen altid er en kærkommen pause fra dagen, mens vejene aldrig er plaget af trafikpropper og køer.
Inden man flytter til Fejø, overvejer de fleste en plan for deres arbejdsliv, eller en selvstændig virksomhed (med mindre man er formuende eller har andre kilder til indtægt). Der er f.eks. en del der går tidlig pension, og så flytter til Fejø i et billigere hus, og deltager i øens livlige sociale liv, med foreninger og frivilligt arbejde.
Arbejde på Fejø, er selvfølgelig det mest attraktive, med mindre man trives med at komme af øen hver dag. Fejøs største arbejdsplads er Solvang, en privat institution for handicappede beboere. Den næststørste arbejdsplads er Vesterled Frugplantage/Frisk Fejø Frugt. Der efter følger eks. Børnehus/skole, Færgen er nok også en af de større arbejdspladser, men den ligger ikke helt på Fejø, men tæt på må man sige, samt diverse kommunale og private jobs og deltidstillinger.
Der er en række selvstændigt beskæftigede og ”mand og kone-virksomheder” på Fejø, som Landmænd, købmand, elektriker, frisør, kroer, smed, mekanikere, vognmand, osv.
Fjernarbejde eller hjemmearbejdsplads (via telefon og computer) praktiseres også i stort omfang.
Job på Falster, Sydsjælland, eller fjernere er også en mulighed. Det kan lade sig gøre at arbejde i København, men så kan man have glæde af en ordning hvor man kun møder ind eks. 2-3 dage om ugen, da det kan være en lang tur at pendle til København hver dag.