Indlæser Begivenheder
Denne begivenhed er allerede afholdt.

Så er det endnu engang blevet tid for at bringe frisk frugt fra Fejø til København. Kom ind forbi Nyhavn og smag de lækre sprøde, søde og friske frugter, og hør lidt om livet på øen. I weekenderne vil der også være mulighed for at høre lidt ekstra om hverdagen på øen, da vi har gjort klar til at fortælle om bosætning og det at bo og arbejde på eller fra en ø, så er du nysgerrig, så kig forbi.

Pæreskudesejladsen startede oprindeligt omkring 1930, hvor Købmand Johannes  Jørgensen opkøbte frugt på Fejø og sejlede til København og solgte den gode
frugt. Pæreskuden lagde dengang til ved Børsen. Sejladserne fortsatte indtil 1940’erne, hvor 2. verdenskrig satte en stopper for det.

I 1993 genoptog nogle initiativrige fejbattinger Pæreskudesejladsen og valgte at lægge til i Nyhavn. Hvert år lige siden har Ø-boere på frivillig basis solgt frugt på kajen. Skuderne ankommer hvert år den første lørdag i september. Alt arbejde med Pæreskuderne er frivilligt, og hele overskuddet doneres til almennyttige formål på Fejø.

Læs lidt mere historie om Pæreskuden her på siden

I år sejler vi til Nyhavn for 26. gang – lørdag d. 1/9 til og med søndag d. 9/9.

Kom og besøg os, køb lækker frugt og få en hyggelig snak