Høstgudstjeneste i Fejø Kirke
9. september 2018 kl. 10:00 - 12:00
Kom og vær med til høstgudstjeneste i Fejø Kirke. Børnene synger nogle smukke høstsalmer sammen med menigheden under ledelse af Heidi Høyer-Jensen.
Alle børn indbydes til at være med til at bære en høstgave ind i kirken under præludiet. Kirken sørger for små frugtkurve, blomsterkranse mm til de deltagende børn. Man er velkommen til selv at medbringe frugt, græskar, neg eller lignende fra sin egen have (husk navn på, hvis det skal med hjem igen). Børn i alle aldre kan være med, evt. med en voksen ved hånden.
Efter gudstjenesten serverer vi kaffe/te/æblemost og hjemmebagte boller, som man kan nyde, imedens man ser sig om i kirken, som vores dygtige graver Hanne Humble udsmykker smukt og spændende.
Ved Høstgudstjenesten byder vi samtidig velkommen til Sognepræst Elin O. Rasmussen, der skal være vikar i sognet i 3 måneder. Elin Rasmussen glæder sig til at hilse på Fejø.