Indlæser Begivenheder
Denne begivenhed er allerede afholdt.

Lørdag 14. oktober 2023 kl.10-16 fejrer vi igen æblets dag på Fejø, Dybvig Havn.
Kom og vær med når Dybvig Havn på Fejø bliver omdannet til et mekka af boder med frisk Fejø frugt, strik, lokale specialiteter samt mad og drikke produceret af lokale producenter.
Der vil være rig mulighed for at møde lokale ø-boere og hele dagen vil der være aktiviteter, musik og årlige tilbagevendende konkurrencer i Dybvig. Hold øje med andre aktiviteter på øen også.
Ønsker du en stadeplads/bod på æblets dag, så meld tilbage til Marie Raunkjær på raunkjaer@live.com

Program for Æblets Dag i Dybvig havn lørdag d. 14. Oktober 2023 kl. 10-16
10.00 Boderne åbner
11.00 Æblemosaikken afsløres. Tale ved regionsrådsformand Heino Knudsen
10.00-11.00 indlevering af Fejø-æblemost*), Fejø-vin til konkurrencen*) og frugt-kager til kagekonkurrencen*) i teltet ved havnehytten/Æblemosaikken i Dybvig.
11.30-12.30 Oplev smagsdommerpanelet i aktion ved langbordet ved mosaikken *)
12.45 Vindere af: Fejø-æble-most-, Fejø-vin- og og kagekonkurrencen afsløres
13.00 Auktion over kagerne ved Jørgen Andersen (indtægten går ubeskåret til udgifter ved Æblets Dag)
14.00 Kåring af årets vinder i kæmpegræskar-konkurrencen v. Torben Løvenstein
16.00 Boderne lukker

I løbet af dagen:
Æbledoktor: Birgitte Agerskov Pedersen forestår sorts-bestemmelse, frugttræ-sygdoms information mv.
Fejø arkiv og Ø-museum i “det gule pakhus” udstilling om æbler, frugtavl og produkter tilknyttet
æbler gennem tiderne
Udstilling af gamle traktorer ved fejø tekniske museum
Aktiviter for børn.

Færgen: Gratis person-transport (inklusiv cykel) med færgen (se fartplan lollandfaergefart.dk)
Buskørsel: Der kører minibus i pendulfart mellem Vesterby og hjørnet ved Dybvigvej hele dagen. OBS: husk mønter til bussen
Cykler: Der kan lejes cykler på “ro naturcamp” 100 m fra Vesterby havn (begrænset antal)

Parkering: Parkering på Dybvigvej er FORBUDT af sikkerhedsmæssige grunde, da
redningskøretøjer SKAL kunne komme uhindret igennem. OBS: se skiltning, der henvises til Parkeringsområde på Dybvigvej. Der vil være politikontrol i løbet af dagen!

*) Fejø-æblemost, Fejø-vin -konkurrence: vin og pasteuriseret æblemost, som er produceret af
Fejø-æbler /vin af Fejø druer kan deltage. Mosten og vin skal være mærket med tydeligt navn på
producenten. Der gives “guldmedalje”-diplom til vinderen i hver kategori.
*) Fejø-frugt-kagekonkurrencen: kagerne, der skal indeholde frugt fra Fejø, indleveres med
opskrift og tydelig navn og adresse på bageren, fadet bedes forsynet med navn og telefonnummer
i bunden, så man kan få sit fad retur, idet kagerne bortauktioneres, efter at vinderen er kåret; det
indkomne beløb går ubeskåret til udgifter i forbindelse med æblets dag. Opskriften på vinderkagen
offentliggøres på fejø-mailingliste og i Fejø-bladet efterfølgende. Vinderen får en gavekurv.
*) smagsdommerne bedømmer på såvel udseende som smag
(Smagsdommere må naturligvis ikke selv deltage i konkurrencen)

Tak til Lolland kommune for økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med æblets dag