Kom med på Pilgrimsvandring, ledet af Elizabeth Knox-Seith og Kevin McLaughlin fra Pilgrimshuset i Maribo.
Vandring lørdag den 22. juli
Vi starter kl 9 på Fejø Retreat, Storemosevej 32, Fejø.
Vandring søndag den 23. juli
Vi starter kl 9 på Fejø Retreat, vandrer til Fejø Kirke hvor der er højmesse ved Elizabeth Knox Seith, hvorefter vandringen fortsætter
I år er det tredje år vi vandrer på Fejø med pilgrimmenes 7 nøgleord i vore hjerter: * Langsomhed * Frihed * Enkelhed * Bekymringsløshed * Stilhed * Fællesskab * Spiritualitet
Vi vandrer ad øens veje, markveje, stier og langs vandet. Der er mulighed for at gå i sit eget tempo og der er mulighed for at gå med på kortere eller længere stræk. Den længste tur er hver dag ca. 15 km.
Du kan vandre i stilhed eller i fordybet samtale.
Elizabeth Knox-Seith hjælper os til rette med vores vandring hver især i det åndelige landskab mens Kevin McLaughlin hjælper os med at finde veje og stier i det fysiske landskab.
Kommer du “langvejs fra” er du velkommen til Fejø allerede fredag aften. Pilgrimscentret er åbent.
Praktiske forhold:
Fejø Retreat fungerer ligesom sidste år som pilgrimscenter, det er muligt at overnatte her samt booke sig ind til morgenmad, madpakkesmøring og aftensmad.
Kontakt: Anne Moloney på mail moloney@fejoe.dk vedr. bookning eller spørgsmål vedrørende praktiske forhold.