Traditionen tro blev der afhold grundlovsdag i Præstegården på Fejø, hvor der blev hygget og snakket, og nydt kaffe og boller. I år var det Marie Louise Friderichsen, Turistchef i Lolland Turistråd der holdt talen. Den blev der taget rigtig godt i mod, og vi udgiver den derfor også her.

Grundlovstale Fejø 2019.

Tak for indbydelsen til at tale her på Fejø på Grundlovsdag.

Det er ikke min første Grundlovstale, men tidligere har en Grundlovstale betydet en politisk tale for mig, hvor det har været væsentligt at få nogle klare politiske budskaber igennem. Selv om Grundlovsdag 2019 også er valgdag, så er jeg ikke længere politiker og jeg kan derfor frit undgå alt, hvad der hedder partipolitiske emner.

Da jeg fik invitationen til at tale i dag, var jeg turistchef, så det var nok den kasket, min tale kunne ligge under, men jeg er heller ikke længere turistchef og kan derfor også vælge at styre mig fri af den vinkel i min tale.

Så jeg står her, som et frit menneske og kan tale over og udtrykke præcis, hvad jeg vil og hvad min personlige holdninger er, dog under forståelse af, at jeg kan blive stillet til ansvar for, hvad jeg siger.

Det er faktisk essensen af den rettighed Grundloven giver os. Det er faktisk den ret og mulighed vi fejrer i dag. Og det er mere unikt end vi til hverdag lige går og tror.

Vi skal ikke ret langt fra Danmarks grænser, før den rettighed og mulighed ikke er en selvfølge.

Mange steder i verden i dag kæmpes der hver dag en kamp for demokrati, for retten til at kunne bestemme over eget liv, for retten til at være sig selv.

Vores grundlov sikrer retten til at være lige uden hensyn til køn, race eller religion, det er et ganske unikt udgangspunkt for alle de lande, der som os er præget af oplysningstiden og de frihedsrettigheder, som voksede ud af den.

Men selv i vestlige lande, som vi sammenligner os med, begynder en del af friheden at blive indskrænket i de her år. Det er, som om vi alle sammen står og ønsker os fællesskab og samhørighed, men samtidig bliver mere og mere kantede og ubøjelige i de budskaber, vi sender ud til hinanden. Angsten for at min ret skal blive indskrænket eller berørt, er så vigtig, at vi sætter hårde grænser op for andre.

Jeg synes, det er en meget trist udvikling.

Danmark har altid været et land, hvor fremtiden var præget af tanker fra den store verden, som blev godt krydret med det danske sind og derefter kom ud i en roligere, man kunne sige mere velovervejet eller man kunne sige mere kedelig form.

Storm P. udtrykte det således: Der skulle have været en revolution i Danmark, men den dag blev det regnvejr.

Det er selvfølgelig ikke så interessant som f. ex. det franske flammesind, der får befolkningen til at rive brosten op med de bare hænder, rejse guillotiner i gaderne og kører traktorer ind midt i Paris i protest mod dette og hint, men vi er rundet at et vikingefolk, der valgte deres høvding, som den bedste blandt ligemænd.

Jeg elsker det udtryk, hør det lige og lad det synke ind – den bedste blandt ligemænd!

I den sætning ligger meget af den danske folkesjæl.

Godt nok er vores grundlov født ud af et opgør med en enevældig konge, men en konge som befolkningen – borgerne – selv havde gjort enevældig, for at gøre op med en mere og mere dominerende adel og da den samme befolkning knap 200 år senere mødte op med et krav om en Grundlov, så var kongen om end ikke villig, så dog klog nok til at indse, at vejen var velvilje og samarbejde.

Så for 170 år siden på netop i dag 5. juni blev den første Grundlov vedtaget i 1849.

I 1849 gjaldt Grundloven så alene 15 % af befolkningen, de berømte fem f’er var udeladt.

Fjolser, forbrydere, fattiglemmer, folkehold og fruentimmere.

Fjolser var mennesker, der var umyndiggjorte.

Forbrydere var mennesker med dom.

Fattiglemmer dækkede både over mennesker, der havde modtaget fattighjælp og ikke havde betalt den tilbage og over fallenter, altså mennesker, der var gået konkurs.

Folkehold var mennesker, der var tjenestefolk uden egen husholdning.

Og endelig fruentimmere, hvilket var alle kvinder.

Desuden kunne fremmede – altså folk uden dansk indfødsret ikke stemme.

Men 15 % af befolkningen var i 1849 for den tid en meget stor andel og demokratiet udviklede sig over de næste 80 år, så grundloven af 1915 nu inddrog kvinder og tjenestefolk og derved en langt højere andel af den samlede befolkning. Gennem 1930érne ændredes sociallovene, så sociale tilskud ikke længere blev anset som fattighjælp og derved fik en del af de tidligere såkaldte fattiglemmer også ret til at stemme.

Vi lever altså i et land, hvor muligheden for at præge retningen for landets udvikling gennem frit at kunne afgive sin stemme, gælder for langt de fleste af os.

Vi skænker det ikke en tanke, når vi griber vores valgkort og løber mod stemmelokalet, at vi kun mødes af kendte folk fra byen, slikskåle og god stemning.

Vi skal ikke frygte, at vi skal risikere vores liv for at bruge vores demokratiske ret. Der står ikke bevæbnede vagter for at sikre valgstedet. Vi kan trygt regne med, når vi om aftenen synker ned i sofaen foran tv-skærmen, at det resultat, der dukker op, er sandt og et udtryk for, på hvad og hvor hver enkelt dansker har sat sit kryds.

Vi er så sikre på det, så overbeviste om det, at en del af os slet ikke stemmer, for det er jo ligegyldigt og de mener alle sammen det samme….

Muligvis! Men så har vi også retten til at stille op, danne et nyt parti eller indgå i et gammelt og præge udviklingen mere i den retning, vi synes, den skal være.

Det er gennem Grundloven, at vi har retten til at danne foreninger, som Fejø nyder så godt af.

Det er gennem Grundloven, at vi er sikrede vores rettigheder til at kunne udtrykke vores holdninger både i tale og på skrift. Det er via Grundloven, at vi er sikrede retten til at kunne eje vores huse, jord og anden ejendom uden at skulle frygte, at staten eller andre magtinstanser pludselig skulle konfiskere den.

Det er på Grundloven, at vore andre love hviler og igennem dem, vi har retten til at råbe op, når vi føler, at vores frihed til at leve det liv, vi ønsker, på den plet vi har valgt, bliver vanskeliggjort eller udfordret af en offentlig magt, som ønsker at centralisere og styre vores liv.

Det er i særlig grad et issue for en ø, som Fejø, som kæmper for at opretholde sin skole, beholde sine ældre med værdig pleje og sikre alle fejbatter et frit liv.

Og skulle man tabe kampen i første instans, så er det også via Grundloven og det den har givet os med magtens tredeling, at vi kan opnå retfærdighed, en ret til anke og et uvildigt øje på sagen udefra.

Grundloven fastslår nemlig i de allerførste paragrafer, at magten ikke alene må ligge hos en myndighed, men skal deles i tre, således at Folketinget og Regeringen er den lovgivende instans, som i fællesskab finder indholdet til vores love og stemmer dem igennem i flertalsenighed. Det er herefter regeringen i form af ministerier og styrelser, kommuner og andre offentlige myndigheder, som sørger for at udøve lovene, altså gennemføre dem. Og endelig er det Domstolene, som den tredje magt, der kan træde ind og uvildigt vurdere en sag, hvis man som borger føler sig klemt eller uretfærdigt behandlet.

Føler vi altid som danske statsborgere, at vi bliver retfærdigt behandlet af systemet? Nej bestemt ikke, det er svært at være den lille borger mod det store maskineri, men jeg vil alligevel vove at påstå, at vi som danskere har en ret udpræget tillid til retfærdighed og muligheden for at blive hørt. Der er en grundtillid i Danmark, som gang på gang kårer os til, om ikke det lykkeligste, så et af de lykkeligste lande i verden.

Der skal meget tillid til en så sommerlig og dansk ting, som at stille et bord ud med friskplukkede jordbær og en kasse til at putte en 20 i.

Vi går simpelthen ud fra, at ingen vil stjæle vores bær og ingen vil løbe med vores pengekasse.

Det er ret fantastisk! Det er en værdi, som slet ikke kan måles og vejes.

Grundlæggende tror jeg på, at vi ønsker hinanden det bedste.

Og så er der dem, der ikke gør.

Dem som går ind i en kirke eller på et hotel på Sri Lanka og sprænger sig selv og en masse helt sagesløse mennesker i luften. Eller dem som skyder og dræber 49 mennesker i moskeer i Christchurch, New Zealand. Eller en gerningsmand, som går ind i en natklub i Orlando og dræber 50 mennesker, fordi de er homoseksuelle.

Det er alt sammen udtryk for mennesker, der ikke ønsker at give andre frihed til at leve deres liv, som de ønsker det. Mennesker, der med magt vil forme verden i deres eget billede og efter deres overbevisning.

De kan enten komme til magten gennem vold og tvang, men historien har vist, at de også kan komme til magten gennem demokratiske valg. Adolf Hitler blev valgt ind i den tyske rigsdag via demokratiske afstemninger. Vi står selv i dag med partier, der ønsker valg til vores folketing og det med en agenda, der klart udskiller en del af befolkningen mod Grundlovens intentioner.

Jeg kan bestemt følge angsten, angsten for om de rettigheder og den tryghed, vi har brugt generationer på at skabe, er ved at blive sat over styr af et pres udefra, fra mennesker og religioner, der ikke forstår eller anerkender vores spilleregler.

Men angsten må ikke medføre, at vi selv sætter de rettigheder overstyr, som vores samfund og land hviler på. Så udhuler vi deres grundberettigelse, så udhuler vi vores grundlov, så undergraver vi os selv.

Værdier er ikke noget, vi arver i vores genmasse, det er noget, vi får i vuggegave fra de generationer, der gik forud og som brugte deres liv på at udvikle det pragtfulde land, vi står med i dag.

De værdier er under pres, men hvis vi mener noget med demokrati og frihedsrettigheder, så er det præcis, når de er under pres, at vi skal være ekstra opmærksomme på ikke at vende vores grundværdier ryggen og løbe bort, fordi det bliver svært.

Vi skal tydeligere insistere på, at alle, der lever i vores land, tager demokratiet alvorligt, værner om grundloven, bidrager med alt det, det enkelte menneske magter at bidrage til fællesskabet med og giver Danmark den fremtid, som Danmark fortjener.

Glædelig Grundlovsdag.