Det er ikke ofte sådan en mulighed viser sig, faktisk er det næsten 20 år siden sidst! Så tøv ikke med at se og læse mere om chancen for at blive praktiserende læge på Fejø.

Se mere om stillingen i denne fine film om lægejobbet på Fejø, eller læs annoncen her i opslaget.

 

Fejø er et velfungerende og alsidigt helårssamfund, så uanset om I kommer som en hel familie med store eller små børn, om du har været læge et sted ude i verden og nu vil slå rødder, eller blot ønsker noget nyt i dit arbejdsliv, så er vi sikre på, at Fejø har noget at byde på.

Du kan blive meget klogere på Fejø, ved at klikke dig rundt på hjemmesiden her. Vidste du fx at vi pt. har flere rigtig fine huse til salg (link til boliga)? Lige som der også er en række  ledige stillinger i området, hvis der er en partner som også skal have et nyt job i forbindelse med en flytning.

Vil du vide mere om Fejø, så kan du altid besøge os på øen eller kontakte nogle af øens mange beboere.

Det er muligt, at vi alle spiser et æble om dagen her på øen, men det er ikke for at holde lægen for døren – Tvært i mod ser vi meget spændt frem til, hvem der vil være vores nye ø-læge!