FEJØ-REVYEN 2018

Indlæser Begivenheder

Fejørevyen løber i år af stablen

Lørdag den 7. april kl. 18 med spisning, revy og dansemusik. Tilmelding.
Søndag den 8. april kl. 14 med revy, kaffe og lagkage. Ingen tilmelding.

Yderligere information om priser, tilmelding til lørdag m.v. kommer senere, men sæt allerede nu kryds i kalenderen, så du ikke går glip af 2018-udgaven af: Vores helt egen Fejørevy.

I just forgangne weekend (13.-14.1.) har det samlede revyhold + et par stykker til, været i intensiv træning af både instruktør- og skuespilkunst. Det foregik under kyndig vejledning af instruktøren Kristian Hald Jensen, som er tidligere formand for DATS (Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed) og instruktør af bl.a. egnsspil i Sønderjylland gennem 20 år. Nu glæder vi os vildt til at omsætte alle de nye input vi har fået, til vores instruktion og skuespil i revyen.

Alt omkring revyens indhold er naturligvis tophemmeligt, men enkelte oplysninger har dog lækket, og rygtet vil vide, at der under revyen vil blive kastet nyt lys på nogle af de utrolig mange, og til tider vanskelige, valg vi som Fejøboere er blevet – og til stadighed bliver – stillet overfor. Se den før din nabo!

Med entusiastiske hilsner fra årets revyhold: Skuespillere, skribenter, sangere, musikere, instruktør, sufflør, kulissemagere, lyd- og lysfolk, madkunstnere, kagebagere og kaffebryggere, opvaskere, billetdamer, øl- stole- og bordslæbere, dekoratører, rengøringskyndige, kameraholdere og andet godtfolk.

edf