Indlæser Begivenheder
Denne begivenhed er allerede afholdt.

Mikkel Egelund Nielsen og Simon Waldau, der er begge solistuddannede guitarister, besøger henover sommeren ca.20 danske småøer med nyskreven klassisk musik af komponister som John Frandsen, Wayne Siegel, Martin Lohse, Rasmus Zwicky og Peter Bruun.   Formålet med “projekt Ø-hop”, som er fondsstøttet, er at skabe intime koncerter for Ø-boere og turister i dele af landet, duoen ellers ikke ville have haft mulighed for at besøge. Der venter publikum en helt særlig oplevelse med mange musikalske ind- og udtryk.

Efter koncerten serveres en forfriskning på plænen ved kirken.

Koncerten er gratis. Der er plads til 70 gæster. Dørene åbnes kl.19.00, og det er ikke muligt at reservere pladser.