Indlæser Begivenheder
Denne begivenhed er allerede afholdt.

Vi samles omkring lysgloben med tændte stearinlys, lader roen falde på efter en måske travl uge og synger nogle Taizé-sange i fællesskab under ledelse af Heidi Høyer Jensen.

Taizé-sange er små meditative bønner på melodi, som man gentager mange gange. Derfor er det meget nemt at lære, og alle kan være med, børn og voksne. Taizé er en fransk landsby ved Lyon, hvor de fleste indbyggere er klosterbrødre. Den lille by har lagt navn til et tværkirkeligt klosterfællesskab med centrum i gudstjeneste og bøn. Mere information på http://www.taize.fr/ Taizé-fællesskabet er udbredt på alle kontinenter, og i Danmark afholdes der Taizé-andagter og gudstjenester i mange kirker. Flere Taizé-sange findes i Den Danske Salmebog. Alle er velkomne.